Vikingernes begravelser

Vikingegravplads

I udkanten af Nørresundby i Nordjylland ligger Lindholm Høje. Lindholm Høje er en bakke på cirka 42 meter over fjordens vandstand. På Lindholm Høje Har der tidligere været vikingebeboelser, og man mener, at stedet er valgt på grund af fjordens lille bredde på dette sted. I dag er der spor efter vikingegårde, og man kan se mange fredede gravsten, som markerer vikingegravsteder. Stedet menes at have være beboet fra cirka år 500 til cirka år 1000, hvor flyvesand gjorde en ende på landbrugslivet her og dermed også på begravelserne.

Vikingegravplads ved Lindholm Høje

Efter flyvesandets indtog blev gravpladsen glemt, og det var først i slutningen af 1800-tallet, at der blev vist interesse for stedet igen. Arkæologer gennemgik dog først området mellem 1952-58, og i 1960 blev hele området fredet. På Lindholm Høje er der cirka 700 brandgravpladser, som de kaldes. Det er et gravsted, hvor den afdøde er blevet kremeret og dernæst er der sat en stenmarkering omkring graven. De runde gravsteder menes at være kvindegrave og de aflange mandegrave. De aflange grave har sandsynligvis skullet symbolisere vikingeskibene.

Arkæologer har også fundet rester af hunde i både mande- og kvindegrave sammen med de afdødes tøj og smykker. Det var selvfølgelig kun storbønder og andre rige folk, som fik smykker og andet udstyr med i graven. Trælle (slaver) er sandsynligvis bare blevet smidt i et umarkeret hul et sted.

Får og lam på Lindholm Høje

Ud over at være spændende historisk set er Lindholm Høje meget smuk. Om sommeren går her får og lam frit omkring; de holder græsset nede ganske gratis. Der er en formidabel udsigt ud over Limfjorden, og der er opsat bænke til en oplagt skovtur. Et besøg på museet kan også anbefales; det er lukket om mandagen.

© Brdr. Oest Begravelsesforretning

Seneste indlæg

Tid er relativ

Tid er et relativt begreb

Tiden er en underlig størrelse. Et minut består af 60 sekunder. En time består af 60 minutter, men et døgn består af 24 timer. Vi

Juletraditioner

Kalenderlyset har holdt sit indtog på mange danske borde, men vidste du, at lyset fylder 80 år præcis i år? Og vidste du, at man

Begravelse i skoven

Skovbegravelser

Vil du gerne vælge trækroner som din endelige udsigt? Vil du have din urne sat ned i en skov? Over hele landet findes der nu

Børnetestamente

Børnetestamente

Har du børn under 18 år, og har du overvejet, hvad der sker med dem, hvis du falder bort ved for eksempel en trafikulykke? Som

Del:

Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa

Ebeltoft og Omegn

Ebeltoft