Vi skal alle samme vej – til sidst

Nordre_kirkegård_Randers

Uanset hvad vi tror på, uanset hvordan vi lever vores liv, uanset hvor længe vi lever, er det helt sikkert, at vi alle skal dø på et tidspunkt. Tanken er meget svær at forholde sig til, både når man tænker på sig selv, og når man tænker på ens kære.

Hvilke tanker gør du dig om døden? Og hvordan mindes du dine kære?

På Moesgaard museum har de en fast etnografisk udstilling om de dødes liv. Udstillingen beskæftiger sig med vores forhold til døden og vores forhold til det at mindes de afdøde.

Heksedoktorer fra Afrika

Noget af det første som møder den besøgende er uhyggelige masker, og noget, der ligner våben lavet af knogler. I denne første del af udstillingen er der temmelig mørkt. Så kan man bedre få et tydeligt indtryk af tingene i montrene.

Der er genstande, som har været anvendt af heksedoktorer i Afrika og åndemasker og figurer, der symboliserer forfædrene. Nogle af dem er lidt uhyggelige, men man skal huske, at tingene er en form for minder og derfor selvfølgelig bliver behandlet respektfuldt. Det er interessante ting, man kan lære om andre kulturers fortid her.

Danse med de døde

Jeg fortsatte ind i den mexicanske afdeling. Straks blev stemningen lettet en hel del. Her er glade farver og mexicansk musik. Der er mange skeletter, ikke rigtige skeletter men papmache skeletter. Skeletterne er iført farvestrålende tøj. I denne afdeling kan børn og barnlige sjæle danse med de “dødes skygger”. Når børn danser foran et store lærred, danser skeletternes skygger på lærredet bag dem.

La Catrina

SkeletfamilieDamen med den flotte nederdel og den store cigar er en afbildning af la Catrina. Hendes mand i den blå skødefrakke hedder naturligvis el Catrin. Hunden har de endda også med sig ud på tur. Dette par optræder hyppigt i gadebilledet først i november, hvor mexicanerne afholder deres Dia de Muertos. De Dødes Dag er dagen, hvor de afdøde kan vende tilbage og hilse på deres familie og venner. Denne fejring af de afdøde er en meget gammel tradition. Man mener, den kan spores helt tilbage til aztekerne som regerede store områder af Mexico i 1400-1500 tallet. I dag fejres dagen også som en del af den nationale stolthed, og dagen viser også noget om landets kultur og historie.

De dødes dag

De_dødes_dagBilledet af damen her viser, hvordan mange mennesker klæder sig ud på De Dødes Dag for at gøre noget ekstra ud af dagen. I hjemmene opstilles som regel et alter tilegnet den senest afdøde person. Ud over dekorationer med blomster, farver og lys står her også mad og drikke til den afdøde. De afdøde skal ikke gå skuffede bort, når de besøger familien. De døde kan naturligvis ikke hverken spise, drikke eller dufte noget, men de gode tanker kan de tage med sig.

I udstillingen findes mange papmacheskeletter i mange former, og selv om temaet ”Døden” for det meste har en trist klang for os danskere, er der ikke meget tristhed at spore her. Tænk hvis der var lidt af denne stemning på danske kirkegårde og ved danske begravelsesceremonier.

Der bliver ikke kun tænkt på de afdøde på De Dødes Dag i Mexico. Der bliver også tænkt på børnene og de barnlige sjæle med slik/sukker formet som kranier. Så kan man sende de døde en kærlig tanke, mens man guffer i sig.

Hvad gør danskerne?

Moesgaard_MuseumMen hvad gør vi danskere så egentlig i forhold til at mindes vores afdøde? Dette spørgsmål er selvfølgelig meget individuelt, men på Moesgaard museum kan man se nogle gode bud. Her har fire danskere udstillet deres historie om deres kære, og denne del af udstillingen er bestemt tankevækkende. Om man vælger at gemme de afdødes ting, fordi man så føler sig tættere på de afdøde er et personligt spørgsmål. Dorthe var for eksempel glad for at arve og beholde farmorens syskrin, fordi farmor og Dothe altid havde lavet håndarbejde sammen. Mie solgte arvesmykkerne og købte sig en ny forhave, hvor hun kan mindes. Nogen gør noget helt tredje, det er jo op til en selv – man skal gøre det, man har det bedst med.

Jeg mindes min bedstemor

Personligt går jeg med min bedstemors tynde, slidte guldvielsesring fra 1929 hver eneste dag. Min bedstemor var en af disse seje gamle kvinder, som havde oplevet 2. Verdenskrig på tæt hold i Bodø i Norge. Hun boede med familien ved siden af en tysk fangelejr for russiske soldater. Disse soldater underholdt sig med at udskære ting i træ. Bedstemor fik på en eller anden måde nogle af disse ting, og i dag har jeg en udskåret violinspiller stående hjemme på reolen. Bedstemor havde skrevet mine initialer i bunden af figuren med kridt. Alle vidste derfor, at ham skulle jeg arve. Han er ikke i særlig god stand, den ene arm har været brækket af osv., men jeg holder alligevel meget af ham, og jeg vil nødigt undvære ham.

Mit besøg på De dødes liv udstillingen på Moesgaard sluttede med mange nye tanker om døden og om, hvad vi gør for de døde. Jeg vil nok ikke gøre noget anderledes i fremtiden, men jeg vil altid være bevidst om mine ønsker om at gøre noget godt for de afdøde – godt set med mine briller altså.

Drengen fra Djursland

Oldtid_barnegrav_DjurslandDette med gerne at ville gøre noget godt for de afdøde er absolut ingen ny eller nyere ide – tænk bare på Egyptens pyramider. Også i Danmark har der længe været tradition for en værdig afsked med de døde. På Djursland blev en ca. femårig dreng begravet med mange værdighedstegn og amuletter til beskyttelse på hans sidste rejse helt tilbage i 5.400-4.600 år f. kr.

Som en lille eftertanke har jeg også tænkt en del på de mennesker, som jeg måske kommer til at efterlade mig. Jeg har tænkt på deres eventuelle sorg og på, hvordan de skal håndtere mine efterladte ting. Jeg tror, jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg vil lave ”Min sidste vilje”. Jeg vil ikke nøjes med at ønske mig at blive spredt over vand, derimod vil jeg udbygge min vilje, så ingen er i tvivl om, hvad jeg personligt ønskede.

Se også:

Dødens historie 1

Dødens historie del 2

Dødens historie del 3

© Brdr. Oest Begravelsesforretning

Seneste indlæg

Markering af Commonwealth grave

Krigsgrave

På en lille kirkegård mellem Blåvand og Vejrs Strand ligger en lille kirke ved navn Mosevrå. På den lille kirkegård er der selvfølgelig begravet fiskere

Kirkens farver

Kirkens farver

Hvorfor er pinsen rød og påsken lilla? Farverne i kirken skifter, afhængig af kirkeåret, og afhængig af, hvilke begivenheder der er sket på de forskellige

Genoplivning af mennesker

Genoplivning af mennesker

Førstehjælp, hjertemassage og sygehusenes beredskab til genoplivning er velkendte i Danmark. Mange mennesker har taget et førstehjælpskursus, og når man tager kørekort i Danmark i

Ambulancens historie

Ambulancens historie

I mange, mange år måtte lægerne rykke ud til syge eller tilskadekomne patienter. Desværre var det ofte for sent, for når lægerne nåede frem, var

Del:

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa