Ventesorg

Ventesorg

Os, der er midaldrende nu, og er så heldige at have vores forældre eller én af dem endnu, sidder nogle gange i en lidt svær situation. Vi er glade for at have vores forældre, og samtidig frygter vi den dag, vi ikke længere har dem som anker i vores liv.

Mange af os bor måske langt væk fra forældrene, og vi kan ikke komme løbende, hver gang der opstår et eller andet. Vi kan måske ikke hjælpe dem med dagligdagens udfordringer på den måde, vi gerne vil, og måske har de behov for mere hjælp end kommunen kan give dem. Kommunen kan hjælpe vores gamle med rengøring, madordninger og personlig pleje – men de kan ikke hjælpe med en tur i byen for at handle yndlingstingene eller det nye tøj, og de kan ikke hjælpe med at følge vores gamle til lægen eller til kontrol på sygehuset.

denmark g22a58c40a 640

Man kan selvfølgelig alliere sig med en privat form for hjælp til disse ting, men dels koster det jo penge, og dels vil man måske gerne høre, hvad lægen eller sygehuset siger. Vi laver gerne aftaler med vores forældre om, at vi kommer og deltager i familiemiddage eller lægebesøg, men vi kan ikke være der de fleste dage. Og dagene kan blive lange for de ældre. De ældre, som bor på plejehjem, kan deltage i forskellige aktiviteter, og de har folk at snakke med hver dag, men de mange, som stadig bor i egne boliger, kan blive meget ensomme. Dette kan igen føre til tristhed og måske endda til vrede hos de ældre. Denne vrede rettes så tit mod os, for hvor skal de ældre ellers rette den hen?

Efterhånden som vi ser vores gamle forældre blive svagere og måske endda blive syge, opstår der også nogle andre tanker hos os. Vi vil så gerne hjælpe dem, men vi kan ikke tage byrderne ved at blive gammel på os.

hand g898a5c57e 640

Og her kommer ventesorgen ind. Når man kører hjem efter et besøg hos sine forældre med bevidstheden om, at der måske går op til 14 dage eller mere før vi ser dem igen, så håber vi, at de glæder sig over vores besøg. Vi skal jo hjem og passe jobs, børn, børnebørn og andet godt; vi skal jo passe vores liv.

Afhængig af besøgets forløb kan vi være glade eller triste. Hvis vores forældre ser godt ud og er åndsfriske, er vi glade, når vi kører hjemad. Hvis vi synes de så trætte eller syge ud, kommer bekymringerne snigende. Er det mon sidste gang? Sidste gang vi har set dem i live?

alene

Vi skal alle dø, men hvordan klarer man tanken om at miste sine forældre? Og her tænker jeg ikke på de rent praktiske ting i forbindelse med et dødsfald. Disse ting har man forhåbentlig afklaret i samarbejde med forældrene, så man kender deres ønsker.

Der er nogen, der siger, at man først bliver voksen, når man har mistet sine forældre. Det er nok rigtig på en måde, for det er vores forældre, der altid har passet på os hele livet. Og pludselig skal vi stå alene.

Vi bekymrer os for vores forældre, vi hjælper til, så godt vi kan, og vi forsøger at vænne os til den svære tanke det er, at vi skal stå alene uden forældre. Det er ventesorg – sorg på forhånd, og sorg man ikke kan dele med nogen, for ingen andre end du har præcis dit bånd til dine forældre.

Gode råd til dig i ventesorg; erstat eventuelt ordet ”sygdom” med forældre:

  1. Vær obs på, hvordan du har det – og hvad du har brug for.
  2. Forsøg at finde en balance mellem egne behov og den syges.
  3. Vær åben om din situation og dine følelser. Brug evt. ordet ”ventesorg”.
  4. Forsøg at leve så almindeligt som muligt fra sygdommen.
  5. Hold pauser fra sygdommen.
  6. Få sagt og gjort ting, mens tid er. Det giver mindre skyldfølelse nu og senere.
  7. Mød ligestillede, der også kender til ”forbudte” følelser som skam og bitterhed.
  8. Opsøg viden og gode råd til pårørende f.eks. Gennem en patientforening.
    Kilde: Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter

© Begravelsesforretningen Brdr. Oest

Seneste indlæg

Fremtidsfuldmagt

Fremtidsfuldmagt

I september 2017 trådte en ny lov i kraft; loven om en fremtidsfuldmagt. Denne lov er et tilbud til alle borgere i Danmark, men den

Din livshistorie

Din livshistorie

Har du tænkt på at skrive din livshistorie? Vil du gerne efterlade viden om dit liv til nogen? Men ved du ikke, hvor og hvordan

Sorg som glæde

Sorg som glæde

Sorg kan være smertefuld: smertefuld som i næsten uudholdelig. Når man lige har mistet et elsket menneske, kan sorgen være så rå, at man føler

Veteranbreve

Hvad vil du fortælle dine kære?

Hvis en af dine kære døde pludseligt, ville du så stå tilbage med en masse spørgsmål såsom: ”Gjorde jeg det godt nok, vidste han/hun, at

Del:

Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa

Ebeltoft og Omegn

Ebeltoft