Traditioner ved dødsfald

Dødsfaldstraditioner

Vi har mange traditioner, når nogen dør. Der er selvfølgelig begravelsestraditioner i forhold til en ceremoni, hvad enten ceremonien er kirkelig eller borgerlig, (uden en præst), men i dag ses også andre traditioner, som er ved at finde vejen frem.

Dødsannoncerne er ved at ændre sig i forhold til, hvordan de var tidligere. Hvis man ser på vores hjemmeside kan man se, at en del annoncer nu indeholder ting som røde hjerter, blomster i farver, efterårsblade eller vintergækker som baggrund i annoncen og måske endda et billede af den afdøde. Dette er en klar ny tendens i forhold til tidligere tiders mere enkle annoncer, hvor afdødes navn var fremhævet, eventuelt en dato for ceremonien og de nærmeste pårørendes navne/stillinger. I dag indeholder annoncerne ofte taksigelser til for eksempel plejepersonale, og der kan være forholdsvis lange tekster om afdøde og mange navne på pårørende.

Offentlig tilkendegivelse

En anden meget offentlig markering af et dødsfald, som er ved at vinde frem, er at lægge blomster til de kendte afdøde for eksempel ved deres bolig – tænk på prinsesse Diana eller blomsterne ved Krudttønden – eller at lægge blomster på ulykkesstedet for et trafikdrab; især hvis det var et barn.

Denne lidt nye tradition kommer muligvis sydfra, hvor man, som her på Rhodos, bygger små altre ved trafikdrab. Man ser dem over alt, og mange af dem er smukke, men de er samtidig også en konstant påmindelse om farlige trafiksteder og om at køre langsommere og mere forsigtigt. På billedet herunder er en ung kvinde blevet dræbt, og bag ved hendes lille alter er der et lidt større alter, hvor en hel familie blev dræbt i forstaden Ixia på Rhodos.

foto 86 tiny

Disse blomster symboliserer vores støtte og opbakning til de efterladte, men blomsterne giver os måske også en måde at bearbejde nyheden om et dødsfald, selv om vi måske ikke kendte vedkommende personligt. Dette ydre tegn på éns respekt og savn er måske også en måde at vise verden – de andre – hvor mange, der vil huske vedkommende, og at man selv har overskud til at lægge blomster til andre. Det kan også være en måde at markere, at vedkommende ikke bliver glemt.

Papirarbejde

En anden ting, som ikke er tradition endnu, men som nok bliver det efterhånden som vores syn på døden ændrer sig, er alt det papirarbejde, vi bliver opfordret til at få lavet, inden vi dør. Vi bliver opfordret til at udfylde min sidste vilje, et behandlingstestamente, et plejetestamente, vi forventes at tage stilling til organdonation og måske endda til, om vi vil fryses ned for så måske senere at blive tøet op og helbredt for vores sygdomme, når sygdommene bliver mulige at kurere – og meget mere, men er det nu også nødvendigt?

Ja, vil mange mene, for de efterladtes skyld bør vi selv tage stilling, men er det ikke også en måde at gøre vores egen død mere individuel på? Når vi for eksempel tager stilling til, hvad der skal synges i kirken, hvor man skal begraves, eller når vi tager stilling til, om der skal være udsang, pålægger vi så også vores pårørende nogle pligter, som de helst var foruden?

Den vigtige snak

Det er alle disse overvejelser, som gør snakken med éns pårørende ekstra vigtig. Hvis man har snakket om éns død, og de pårørende kender éns ønsker, har de også mulighed for at sige til eller fra. Det samme gør sig selvfølgelig gældende den anden vej. Så den vigtigste overvejelse du kan gøre dig, er måske at tage den svære samtale om døden, mens du stadig er i stand til at udtrykke dine ønsker – og du bør måske spørge dine pårørende om, hvad de har tænkt.

Mens vi lever, vil vi gerne kunne sætte vores aftryk på verden. Mange ønsker at blive kendt for et eller andet, og mange ønsker en stor vennekreds, som altid vil huske dem. Man hører tit sætningen ”Husk at leve, mens du gør det”, og vi føler os måske lidt pressede til at gøre noget specielt i vores liv. Måske er det denne tanke/udvikling, som smitter af på både ceremonier og dødsannoncer?

Se også gerne:

Hvor vil du gerne anbringes efter din død?

Min sidste viljer er nu også elektronisk

Mindesamvær

© Begravelsesforretningen Brdr. Oest

Seneste indlæg

Et fint farvel - Jan og Hanna

Hvem er vi?

Bag Et fint farvel gemmer der sig seks begravelsesforretninger; alle med stolte og gamle traditioner. Firmaet er familiedrevet og -ejet, og det har stor betydning

Tid er et relativt begreb

Tid er et relativt begreb

Tiden er en underlig størrelse. Et minut består af 60 sekunder. En time består af 60 minutter, men et døgn består af 24 timer. Vi

Fortæl din historie

Din historie er vigtig

Vi midaldrende eller unge kan naturligvis læse bøger, se TV eller gå på nettet og undersøge fortiden, men en ukendt fortæller er ikke det samme

Vis omsorg

Omsorg

I dagens Danmark har vi et stærkt og godt velfærdssystem, men vi må også selv være der for hinanden. Selvfølgelig var der stor omsorg over

Del:

Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa

Ebeltoft og Omegn

Ebeltoft