Tiden er en underlig størrelse. Et minut består af 60 sekunder. En time består af 60 minutter, men et døgn består af 24 timer. Vi følger den gregorianske kalender, som blev indført af pave Gregor XIII. Den blev indført i Danmark d. 1. marts år 1700. For at kunne indføre denne kalender måtte man springe 11 dage over i forhold til den gamle julianske kalender, og det vil så sige at i Danmarkshistorien eksisterer dagene mellem d. 18. februar og d. 1. marts år 1700 ikke. Underligt faktum.
Lige som tanken om éns egen død kan være svær at forholde sig til, kan begrebet tid også være svært at forholde sig til. Alle i hele verden – lige fra den fattigste fattige til den rigeste rige – har lige meget tid. De har nok ikke lige så mange år at leve i, men for os alle sammen består vores tid af døgn på 24 timer, timer på 60 minutter og minutter på 60 sekunder. Men det føles ikke nødvendigvis sådan.
Da coronaen hærgede allerværst her i Danmark var vi nok en del, som pludselig fik bedre tid. Til gengæld kunne vi så ikke bruge tiden, på det vi gerne ville. Der var nedlukninger, hjemmearbejde og -undervisning, ingen besøg på plejehjem eller hospitaler, og vi blev opfordret til at afholde os fra at samles – ja endda forsamlingsforbud. Altså stod vi pludselig med meget tid. Folk blev kreative, lagde puslespil, købte husdyr, gik flere ture, købte ind for hinanden og meget andet. En anden hverdag var begyndt. Det er set før i Danmark.
I november 1918 sluttede første verdenskrig med store tabstal. Fra 1918 til 1920 døde omkring 50 millioner mennesker på verdensplan af influenzaen, som også blev kaldt Den spanske syge. I Danmark døde omkring 15.000, mens der blev registreret omkring en million syge. Sygdommen startede i Danmark i de store byer og spredte sig senere til de mere landlige distrikter. Som noget vi kun kender alt for godt til i vores tid, forsøgte man også dengang med nedlukninger og gode råd til alle borgerne.
Sundhedsstyrelsens plakat af 17. oktober 1918 med forholdsregler til forebyggelse af influenzasmitte.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-spanske-syge-1918-1920/
Så kan man jo overveje, om der om cirka 100 år igen kommer endnu en pandemi, hvor alle disse ting igen skal tages i brug. Ja, tiden er en underlig størrelse.
Når vi ser tilbage på de år, vi hver især kan huske af perioden 1918-1970 er det måske mere rolige år, end dem vi har nu. Tiden var en anden. Internet, mobiltelefoner og elektriske biler var ikke opfundet endnu og i 1970 så vi ”Huset på Christianshavn” i TV, og der var ”Ingrid og Lillebror” som børnefjernsyn. I dag har vi mange, mange TV-kanaler, vi streamer serier på Netflix eller andre steder som aldrig før, mange familier har to eller endda tre biler, ingen går nogen steder uden en smartphone og kontante kroner er mere eller mindre ved at blive udfaset.
Kan det undre, at det nogle gange kan være svært at følge med?
Har du hørt om mennesker som ikke har tid til x,y eller z? De har for travlt til at…… det kan være travlt med arbejde, familien, rejser eller noget helt andet. Men hvad er det, i virkeligheden de siger? Er tid andet end en prioritering af den? Hvis ting er vigtige nok, har man vel tid? Eller tager sig tid?
En rigtig god ting at bruge noget af vores tid på er at lade den gå – rette vores opmærksomhed mod tiden, og lade den passere. Måske kan du gå en tur, sidde lidt på en bænk, slukke fjernsynet, lægge bogen, slippe telefonen, slukke skærmen, eller bare kigge ud ad vinduet. Lad tiden gå lidt – helt af sig selv.
Er det en ny oplevelse for dig?
© Et fint farvel
