Begravelse RandersTånum Sogn

Tånum Sogn er et sogn i Randers Søndre Provsti (Århus Stift). Sognet er beliggende i Randers Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå sognet i Sønderlyng Herred (Viborg Amt). I Tånum Sogn ligger Tånum Kirke.

I sin oprindelige form er Tånum Kirke opført omkring Valdemarstiden (1157-1241). Men ligesom det er tilfældet med alt andet, har tidens tand og vejr og vind sat sine spor på kirkebygningen. Igennem århundrederne er der blevet bygget til, restaureret og flere vinduesåbninger er blevet muret til. Men Tånum Kirke står stadig som et vidnesbyrd om lokalsamfundets kristne skikke og historie.

Fra Reformationen i 1536 og indtil 1876 udgjorde Bjerregrav, Ålum og Tånum ét pastorat. Tånum blev udskilt og indgik efterfølgende i et pastorat sammen med Hornbæk Sogn, hvor Tånum var hovedsognet. Siden 2005 har Tånum, Hornbæk, Borup, Kousted og Råsted sammen dannet et femsognspastorat.

Fælles for dette femsognspastorat, er, udover arrangementer, gudstjenester og løbende aktiviteter, ikke mindst den fælles sognegård, der ligger i Hornbæk. De fem sogne har også en fælles kirkebilsordning, og der afholdes fælles menighedsrådsmøder, ud over møderne i de enkelte sognes menighedsråd.

 

Begravelse i Randers – Tånum Sogn

En bisættelse/begravelse i Tånum Sogn kan afholdes i Tånum Kirke. Selve bisættelsen/begravelsen aftales i samarbejde med bedemanden og kirkens præst. 

Ønsker du at holde en bisættelse eller en begravelse i Tånum Sogn, så kan vi hjælpe med at arrangere begravelsen. Du er velkommen til at kontakte os, så vi kan tage en snak omkring hvordan vi kan hjælpe dig.