Sletning af de digitale fodspor

Smartphone_display

Ting bliver liggende på nettet, medmindre du fjerner dem

Der er i dag meget snak om, hvordan man får ting til at forsvinde fra internettet, og om det i det hele taget er muligt at få ting fjernet fra nettet. Når en person dør, vil der i mange tilfælde også være ting på internettet, som de efterladte gerne vil have fjernet. Hvis den afdøde fx havde en Facebook profil, vil man jo nok gerne have den lukket som pårørende, medmindre man vil have den lavet om til en mindeside. Det samme gør sig naturligvis gældende for eventuelle andre konti såsom mailkonto, Instagram, LinkedIn, Twitter, Dropbox osv.

Hvad kan man selv forberede?

Facebook_Digitale_fodspor

Men hvordan skal man forholde sig som pårørende? I første omgang vil det være en god idé at undersøge, om afdøde har efterladt nogle papirer med diverse koder til de forskellige konti. Man skal naturligvis være forsigtig med at skrive sine adgangskoder op, men hvis koderne ikke giver adgang til personfølsomme/økonomiske oplysninger, kan man fortælle koderne til sine nærmeste, alternativt skrive dem ned og opbevare dem sammen med sine øvrige papirer på et forsvarligt sted. Koderne kan gøres svære for udenforstående at bruge, hvis de for eksempel stilles som spørgsmål, som kun de pårørende kender svaret på som for eksempel, hvad hed børnenes første kæledyr, og hvor gammelt blev det?

Lukning af konti uden koder

Google_digitale_fodspor

Hvis man som pårørende ikke kan finde koderne, er der stadig flere muligheder for at slette diverse konti på internettet. Det kræver noget arbejde, og hos de fleste firmaer såsom Facebook kræves der bevis i form af en dødsattest eller en skifteretsattest for at lukke en konto eller omdanne den til en mindeside.

E-Boksen lukkes automatisk for alle ved et dødsfald, men dine pårørende kan søge om adgang ved hjælp af en formular på E-boksens hjemmeside. Der kræves dog en skifteretsattest og i nogle tilfælde en skiftefuldmagt.

Borger.dk er jo en genvej til dine sygdomsoplysninger, men der lukkes fuldstændig ved et dødsfald. Dine pårørende må her kontakte lægen for at få informationer. I forhold til SKAT må de kontaktes direkte, hvis der skal bruges oplysninger fra dem.

Din e-mail kræver, at dine pårørende kender koden for at kunne lukke kontoen.

Luk en Google konto 

Luk en Linkedin konto
(Siden er på engelsk)

Luk eller skjul en YouTube kanal

Luk en Snapchat konto

Facebook er lidt speciel fordi, men der er hjælp at hente her
(Du skal kende koden til den Facebook profil, du vil slette)

For at lukke/slette en Twitter og en Instagram konto er det som hovedregel nødvendigt at logge ind på kontoen.

Hvis man ikke har koderne til afdødes konti, kan man stadig godt få lukket dem. Det kræver en skriftlig henvendelse til de enkelte firmaer, og at man vedlægger en dødsattest og en skifteretsattest – for det meste på engelsk.

Se i øvrigt også vores tjekliste over, hvad man skal forsøge at huske i forbindelse med et dødsfald:

© Begravelsesforretningen Brdr. Oest

Seneste indlæg

Tid er relativ

Tid er et relativt begreb

Tiden er en underlig størrelse. Et minut består af 60 sekunder. En time består af 60 minutter, men et døgn består af 24 timer. Vi

Juletraditioner

Kalenderlyset har holdt sit indtog på mange danske borde, men vidste du, at lyset fylder 80 år præcis i år? Og vidste du, at man

Begravelse i skoven

Skovbegravelser

Vil du gerne vælge trækroner som din endelige udsigt? Vil du have din urne sat ned i en skov? Over hele landet findes der nu

Børnetestamente

Børnetestamente

Har du børn under 18 år, og har du overvejet, hvad der sker med dem, hvis du falder bort ved for eksempel en trafikulykke? Som

Del:

Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa

Ebeltoft og Omegn

Ebeltoft