Selvmord er stadig et tabu i Danmark. Måske er en af grundene, at vi har svært ved at forstå, at man kan blive drevet så langt ud, at man vil tage sit eget liv. Måske er vi bange for, at selvmordet ”smitter”. Måske går vi rundt med stor skyldfølelse over, at vi ikke så det i tide. Måske er tanken om selvmord bare meget fremmed for os. Begrundelserne kan være mange, men vi bør begynde at tale mere om selvmord.
De tørre tal
163 mennesker blev dræbt i trafikken i 2020 – kilde – og til sammenligning begår cirka 600 mennesker selvmord i Danmark om året – kilde Vi hører meget om højresvingsulykker, sammenstød på motorveje, og hvis der er en togulykke med materielle skader, hører vi også om det. Men vi hører ikke meget om de godt to selvmord om dagen og heller ikke om alle selvmordsforsøgene.
Det er en skræmmende statistik med mange indlejrede spørgsmål. Hvilke mennesker begår selvmord? Hvorfor? Hvordan? Kan der gøres noget? Hvad kan man selv gøre, hvis man møder en selvmordstruet person?
Grunde til selvmord
De fleste selvmord begås af midaldrende mænd, men tendensen er desværre stigende blandt unge kvinder. Grundene til det stigende tal blandt unge kvinder er endnu uklare, men præstationspres, ensomhed, usikkerhed, manglende selvværd og -tillid er nok nogle af dem. For mændenes del er det ensomhed, som er en stor del af årsagen til selvmordet. Selvfølgelig spiller depressioner og psykiske sygdomme også ind i begge grupper, men for mændenes vedkommende er ensomheden altså den største årsag – Dansk Psykolog Forening.
I vores nuværende samfund er vi unge længere, end man nogensinde har været tidligere. Vi får vores eventuelle uddannelse sent, vi bliver sent klar til par- og familieforholdet, og nogle mænd vil i 40erne opleve en følelse af, at livet er kørt forbi dem. De har ikke nået at finde en partner og/eller få børn, og pludselig opdager de, at de står alene. Vennerne er måske forsvundet ind i deres egne små familier, og man mødes ikke så tit mere – eller på samme måde som før.
Dette kan få mændene til at tænke: ”Er det bare dét her, som er livet?”
De ensomme mænd
Midaldrende mænd har måske mistet deres partner og bliver pludselig klar over, at de er lidt som ”Palle alene i verden”. Når man bliver alene, sker det tit, at man falder ud af den vennegruppe, som hidtil har bestået af andre par. Som single kan det være rigtig svært at omgås andre par, og som en vennegruppe bestående af par kan alene manden være svær at placere/invitere til parmiddage m.m. Det kan være meget svært for mænd at tale om stærke følelser, og måske har de heller ingen at tale med. Ensomhed er svær at bringe til torvs, hvis man ser en kammerat en gang imellem og ikke regelmæssigt. Desuden er mænd mere traditionelt vant til at være ”den tavse, stærke” forsørger for familien og ikke den, der taler om følelser. Denne manderolle er heldigvis ved at blive ændret nu, og den generation af mænd, som er blevet fædre de senere år, er bedre til at tale om følelser og dermed også få den nødvendige hjælp.
“Hvorfor”
Et selvmord rammer omkring seks andre personer – familie og venner. Familien og vennerne står måske tilbage med det store spørgsmål ”Hvorfor?” og måske også med tanker om, hvorvidt de kunne have gjort noget, inden det gik så galt.
Om nogen kunne have gjort noget er meget afhængigt af situationen. Det er flest kvinder, som forsøger at begå selvmord, og flest mænd som lykkes med selvmord. Kvinder er mere tilbøjelige til at tage piller eller skære i sig selv, mens mænd er mere direkte i forhold til metoden. Mænd skyder sig, hænger sig eller hopper ud foran tog – altså en mere direkte måde. Det er en af grundene til at mange mænds selvmord ikke opdages før det er for sent. Kvinders forsøg opdages oftere i tide, men studier viser, at hvis man én gang har forsøgt at begå selvmord, er man i risikogruppen for at gøre det igen.
Få hjælp
Hvis man går med selvmordstanker, kan det naturligvis være svært at sætte ord på det over for andre. Man er jo nok klar over, at man skal have hjælp, men hvor finder man hjælpen? Man kan henvende sig til sin egen læge, lægevagten eller på Livslinjen
Dette kræver dog, at man kan indse at man skal have hjælp, og at man også er i stand til at handle på det.
Tal om tankerne – og spørg ind som pårørende
I mange tilfælde vil det være en god ven eller et familiemedlem, som man betror sig til som det første. Det menneske man betror sig til, vil naturligvis blive forskrækkede og måske endda reagere med en ”hold op med det pjat” agtig holdning, eller de kan ignorere betroelsen. Det er det værste, man kan gøre som pårørende. Man skal altid tage tanker/udtalelser om selvmord alvorlige.
Ligesom når man taler om sorg er det vigtigt for den pårørende at spørge ind til den andens tanker. Her kan man stille åbne spørgsmål som for eksempel ”Hvad får dig til at tænke sådan?” eller ”Hvad kan vi ændre på sammen?” samtidig med at man tager vennens tanker om selvmord alvorligt, er det vigtigt at man handler på disse tanker. Man er nødt til at gå videre til en fagperson med sin viden og få hjælp til at få den selvmordstruede i gang med at få hjælp.
Læs eventuelt hvad der står om selvmord på Netdoktor her
Hør også Camillas fortælling om selvmordstanker:
© Begravelsesforretningen Brdr. Oest
