Randers krematorium før og nu – del 2

I 1984 kom der endelig en ny ovn til krematoriet. Den blev løftet ind gennem det daværende tag, og den havde et mere moderne styringsskab end den gamle ovn fra 1953. Dog fungerede ovnen fra 1953 stadig som en supplementsovn ved spidsbelastninger. Det vil sige, at begge ovne var i brug samtidigt.

På billedet her til venstre kan man ikke se, hvilke knapper, der blev brugt til hvad. Den tegnede graf på papirrullen til højre kan dog lige anes. Grafen viste temperaturen på brændingen og CO2 indholdet af røgen. Begge dele blev kontrolleret af Miljøkontrollen fra Århus Amt.

Røgen bliver stadig kontrolleret, og hvis man tror, at man kan lugte noget som helst, når man er på besøg enten i selve krematoriet eller i kapellet eller på kirkegården, tager man fejl. Der er absolut ingen lugtgener fra brændingerne!

Nutiden

I 2016 var der 1580 kremeringer her i Randers, og dette tal er støt stigende. Grunden til stigningen er at den ældre generation udgør en stor befolkningsgruppe og de mange livsstilssygdomme. Desuden er der flere mennesker, som vælger kremation i forhold til begravelse nu om dage. Denne stigning i antallet af kremeringer kommer i bølger, som følger befolkningstallet i Randers.

Røgen

I tidligere tider var ovnen i krematoriet ikke så velforsynet med filtre til rensning af røgen, som den nye ovn er i dag. Christian fortæller, at den gamle ovn fra 1953 afgav en del røg, endda også i selve arbejdslokalet, hvor de ansatte opholdt sig og arbejdede. Af samme årsag valgte man i 1984 at købe en ny ovn, men den måtte desværre udskiftes allerede igen i 1997. Nu er det naturligvis kun den nyeste ovn, som bruges. Den renser røgen, så luften bagefter er fuldstændig uskadelig og lugtfri at indånde.

Det menneskelige legeme indeholder mere og flere tungmetaller, end man umiddelbart tror. Især kviksølv er en farlig del af røgen, hvis den ikke bliver renset tilstrækkelig. Dette medfører naturligvis, at luftfiltrene skal udskiftes regelmæssigt, så tungmetallerne ikke trænger ud i atmosfæren.

Vedligeholdelse af ovnen

Også murværket i ovnen skal udskiftes nogle gange. Murværket holder til ca. 10.000 brændinger. De ildfaste mursten er naturligvis i dag bedre, end de var tidligere. De skal dog stadig skiftes, da menneskekroppen indeholder meget væske med deraf følgende sprængninger i murværket. Man behøver jo bare tænke på ydermuren i et hus eller en betontrappe – en våd men samtidig meget kold vinter giver jo tit skader fx frostsprængninger. Mens murværket udskiftes, køres de afdøde til andre krematorier i nærheden fx i Århus, hvor de bliver brændt nøjagtig som i Randers. De pårørende til de afdøde kan hente urnen i Randers, nøjagtig som hvis ovnen i Randers var i gang. Christian holder øje med brændinger og urner ved hjælp af sin protokol og de indlagte lerskilte med numre i urnerne, som han plejer, selv om selve kremeringen foregår et andet sted. Udgiften til denne kørsel afholdes af Randers kommune.

Genbrug

Randers fjernvarmeanlæg hjælper med til at afkøle røgen. Dette vinder de naturligvis lidt varme på, men det må betragtes som indtægts/udgiftsneutralt. Dog er genbrugstanken god, da alle som bliver brændt er med til at give noget tilbage til Randers.

Ligeledes tænkes der også genbrug i forhold til det metal, som Christian nogle gange skraber ud af ovnen. Der er folk, som har fået indopereret en kunstig hofte, knæskal, albue eller andet. Dette metal samles sammen og afhentes af et hollandsk firma, som genbruger metallet til industrielle formål. Det bruges ikke til kirurgiske formål – metallet ender ikke i mennesker igen. Pacemakere fjernes næsten altid af læger inden brændingen, men hvis en enkelt stadig skulle være der, tager de moderne ovne ingen skade. Det var kun de gamle ovne, som kunne skades af en pacemaker.

Ingen glas i ovnen

Det værste, som kan komme i ovnen, er faktisk glas. Hvis man har set en glaspuster i arbejde, ved man, at glas bliver særdeles bøjeligt og glat, når det varmes op. Når det køles ned igen, bliver det meget, meget stift og endda skrøbeligt. Denne proces betyder, at glasset sætter sig næsten som en slags tyggegummi inde i ovnen. Dog er briller helt ok at have på, da de er så små, som de er. Også smykker er helt i orden at have på i kisten. Christian ser naturligvis ikke efter, om folk har smykker på i kisten, men han kan som regel heller ikke se det efter kremeringen, da smykkerne smelter/brænder op i den stærke varme.

Fremtiden

Efter Christians mening kommer fremtiden for krematoriet i Randers ikke til at tage sig meget anderledes ud, end tingene er nu. Dog kan det være, at selve ovnen på længere sigt er nødt til at blive større pga. menneskers størrelse – den øges jo for tiden – men den nuværende ovn er fremtidssikret med dele, der kan udskiftes uafhængigt af hinanden. Desuden får ovnen service hvert halve år, hvor både ovn og teknik gennemgås.

Nye metoder?

Frysetørring, som er blevet diskuteret en del som begravelsesmetode, kommer ikke på tale i Danmark efter Christians udsagn, da der er lugtgener forbundet med dette, men man kan jo aldrig vide, hvad de finder på i fremtiden. Dengang rustvognen til venstre var i brug, forestillede man sig nok ikke de rustvogne vi har i dag.

Hvis man ser på forskellige amerikanske hjemmesider, kan man i U.S.A bede om, at éns aske bliver sendt op i atmosfæren med en raket, asken kan opbevares på kaminhylden, den kan blive en del af et nyplantet træ, puttes i fyrværkeri eller helium balloner, bruges til at danne nye koralrev, blive til en diamant eller til tatoveringsblæk – jo mulighederne er mange og fantasifulde i “mulighedernes land”, men dette tror jeg ikke kommer til at ske i Danmark.

Seneste indlæg

Den svære besked at modtage

Har du tænkt over, hvad du vil gøre eller ikke gøre, hvis du modtager en af de mest frygtede beskeder? Hvis du modtager beskeden om,

Døden på sygehuset

Når man dør på sygehuset

Selv om en del dødsfald sker i hjemmet, er det stadig sådan, at de fleste mennesker dør på sygehuset. Ifølge hospitalspræst Joan Møller Molbo dør

Når du ved, du skal dø

I sangen ”Om lidt” af Kim Larsen og Bellami stilles spørgsmålet ”Fik du set, det du ville?”. Det er et spørgsmål, som er meget svært

Det forventede dødsfald

Hvis du bor langt væk fra den døende, modtager du muligvis den frygtede men forventede opringning, om at døden er ved at indtræde, fra sygehuset

Del:

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa