Ny kulturarv sat i verden

Ny_kulturarv_sat_i_verden_Et_Fint_Farvel

Mange af os har rigtig dårlige minder fra denne coronatid, men her kommer en idé til at gøre noget positivt med familien derhjemme.

Danske børn har i samarbejde med børn over hele verden skabt en ny kulturarv, som er anerkendt af Unesco.

Viborg Unesco Creative City, The Drawing Academy og Visual HF og Kulturskolen Viborg lavede en kampagne i forbindelse med det store danske indsamlingsshow d. 6. februar til fordel for de coronaramte børn i verden. De inviterede børn fra hele verden til at tegne deres forestilling om håb efter corona pandemien.

Tegn, tegn, tegn

Interessen var overvældende for projektet; 33 nationer deltog med mere end 3100 tegninger, men det behøver jo ikke slutte her. I kan jo lave jeres egen ”Tegn Håb” derhjemme. Måske tænker du, jamen jeg kan ikke tegne, men det kan dine børn. Du kan også male et billede eller tage et foto med mobilen. Brug glade farver og tænk på opgaver som for eksempel:

Tegn håb
Tegn håb med familien
  • Hvilke gode ting spirer midt i krisen?
  • Hvis man havde vinger, kunne man flyve ud til et andet sted på jorden for hjælpe andre børn. Hvilke gaver ville du tage med til de andre børn?
  • Tegn et skjold, som kan stoppe corona
  • Kontraster i verden i forhold til corona
  • En superhelt, som kan slå corona ihjel
  • Hvad glæder du dig til at kunne sætte kryds over?
  • Hvad glæder du dig mest til at kunne igen?

Nyd tegningerne

Tegningerne/billederne kan I samle på køleskabet eller et andet synligt sted, så de kan bringe jer glæde, hver gang I ser på dem. Dette lille projekt vil gøre sig godt i en weekend, men du kan også give idéen videre til dit barns institution eller skole. Det kunne jo være en del af hjemmeundervisningen, eller en del af de sociale dage, som kommer i skolerne snart – vis dit billede frem og fortæl om det.

Du kan se nogle af tegningerne fra danske børn her. Børn ude i verden har også bidraget med flotte tegninger, de kan ses her:

Hvis din vej falder forbi København er nogle af billederne udstillet på Statens Museum for kunst i påskeferien – se mere her.

Se også gerne vores indlæg om at imødekomme kedsomhed i disse dage, hvor der ikke er så mange muligheder for at lave aktiviteter, som der plejer at være.

 

©Begravelsesforretningen Brdr. Oest

Seneste indlæg

Ferietid

Ferietid

Ferietid er en dejlig, dejlig tid. Vi er mange, som elsker at rejse udenlands, når vi har ferie. Måske rejser vi sydpå til varme og

Selvmordstanker?

Selvmord – det store tabu

Selvmord er stadig et tabu i Danmark. Måske er en af grundene, at vi har svært ved at forstå, at man kan blive drevet så

Skovkirkegården ved Clausholm slot

Skovbegravelse

Fred, ro og skønhed er nøgleord for Clausholm Skovbegravelsesplads. De høje, slanke bøgetræer står vagt om de stille urnegravsteder, og her hersker naturen og ikke

Del:

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa