Når man dør på sygehuset

Døden på sygehuset

Selv om en del dødsfald sker i hjemmet, er det stadig sådan, at de fleste mennesker dør på sygehuset. Ifølge hospitalspræst Joan Møller Molbo dør 50% af os på sygehus, 25% dør hjemme, og de resterende dør på plejehjem eller hospice. Mange bliver indlagt på sygehuset med sygdom af forskellig art, eller de er blevet ramt af et uheld, og døden indtræffer derefter på sygehuset.

Enestue

Som regel er de pårørende til stede på sygehuset, idet personalet gør alt, hvad de kan for at få kontakt til pårørende, så de pårørende kan komme og være med den sidste tid. Desværre er det også sådan, at nogen mennesker ingen pårørende har tilbage, og her gør personalet alt, hvad de kan for at tage sig tid til at holde i hånd og være mest muligt hos den døende. Som regel vil den døende få en enestue, når det er muligt, så retten til privatliv respekteres. I det hele taget vil sygehuspersonalet strække sig langt for at få ting til at lykkes. Det kan jo ikke gøres om.

Støtte til de pårørende

Personalet prøver også at passe på de pårørende. De tilbyder mad og drikke, og de er dygtige til at spørge ind til, hvordan de pårørende har det. Igen er det naturligvis afhængig af ressourcerne, i hvor høj grad personalet har tid til at tage sig af de pårørende. På en nattevagt er der for eksempel ikke så mange på vagt, som der er om dagen. Hvis de pårørende er nødt til at tage hjem for at sove eller passe børn eller andet, kan der laves aftaler om, hvem der skal ringes til i tilfældet af dødens indtræffen. Personalet ringer altid, hvis der er fysiske tegn på dødens snarlige indtræden. Hvis der skal meddeles et dødsfald til de pårørende, vil det altid være en læge eller en sygeplejerske, der ringer.

Fra sygehusets side hersker der stor respekt om den døende og den døendes ønsker ønsker, og selv om landet i øjeblikket er ramt af Corona virus, må de kritisk syge og de døende gerne modtage besøg.

Stillerum

Selvfølgelig kan det være meget svært som pårørende at være på sygehuset i den sidste tid, men ifølge Joans erfaring er de pårørende gode til bare at være der. Nærvær er det langt det vigtigste i situationen. De pårørende kan godt sidde og læse eller strikke eller anden stille aktivitet. Det vigtigste er, at de er der. Hospitalet har et ”Stillerum” beregnet til tanker og refleksioner. Her kan de pårørende gå hen, hvis de trænger til en pause. Stillerummet er anbragt ved siden af intensivafdelingen. Her kan man høre stille musik eller bare være i ro. Rummet bruges også af pårørende, som ikke har lyst til at køre hjem umiddelbart efter et dødsfald.

Musik som trøst
Stille musik kan virke trøstende

Joan kommer gerne til de pårørende til en snak. Samtalen behøver ikke være med kirkeligt indhold, hun holder også gerne bare i hånden. Nogle gange kan de pårørende blive utrygge, og her kan Joan med sin store erfaring hjælpe de pårørende. Også sygehuspersonalet har gavn af Joans hjælp i samtaleform. Personalet kan jo også blive påvirket af et dødsfald.

Børn ved sygelejet

Hvis børn skal hilse på en døende, er det Joans erfaring, at den døende har svært ved at rumme for meget larm. Derfor kan det være en god idé, at børnene kommer ind i korte perioder – afhængig af børnenes alder naturligvis. Hvis børnene giver udtryk for nervøsitet for situationen på forhånd, kan det være en god idé at tage et billede af den døende og vise det til børnene, så børnene kan se, at det ikke er farligt.

Min sidste vilje
Hospitalspræsten kan også hjælpe med praktiske ting

De mere praktiske ting

Joan kan også hjælpe med praktiske ting. Nogle gange kan den døende give udtryk for et ønske om at få den sidste vilje nedskrevet eller at skrive et brev til sine børn. Her kan Joan hjælpe rent praktisk ved at skrive for dem og spørge ind til deres ønsker. Det kan også handle om, at nogle mennesker eksempelvis gerne vil have deres konfirmandord læst højt ved bisættelsen/begravelsen. Denne tradition er måske ikke så kendt i dag, men den lever endnu, og her kan Joan hjælpe med at få konfirmandordet givet videre til den rette person.

Tankerne

Joan kan spørge ind til den døendes tanker. Hvis den døende er bange, spørger hun for eksempel: ”Hvad fylder hos dig”? Det samme gælder naturligvis for de pårørende. De kan også være bange. Joan mener, at modet til at gøre ingenting men bare være til stede, er det bedste vi kan give den døende. Som pårørende kan man måske tale med den døende: Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, for jeg har ikke lyst til at sige farvel til dig”, kunne være et eksempel.

Traditioner

Efter et dødsfald er der traditioner på sygehuset. Personalet åbner gerne et vindue og tænder et lille elektrisk lys på et lille bord på stuen. Den afdøde vaskes naturligvis og gøres i stand, og de pårørende må gerne deltage i dette arbejde, men de kan også vente, for eksempel i stillerummet, mens afdøde gøres i stand. Der er god tid til, at de pårørende kan tage afsked, og personalet har både respekt og forståelse for denne tid. Igen kan Joan komme og være med, hvis de pårørende ønsker det.

Som nævnt har langt de fleste døende på sygehuset pårørende hos sig, men der findes mennesker, som ingen pårørende har. Her har Joan i syv år arbejdet for en vågetjeneste specielt på sygehuset. Dette er dog endnu ikke en realitet, men der er stadig fokus på behovet.

Læs også om det forventede dødsfald og når døden nærmer sig

© Begravelsesforretningen Brdr. Oest

Seneste indlæg

Et fint farvel - Jan og Hanna

Hvem er vi?

Bag Et fint farvel gemmer der sig seks begravelsesforretninger; alle med stolte og gamle traditioner. Firmaet er familiedrevet og -ejet, og det har stor betydning

Tid er et relativt begreb

Tid er et relativt begreb

Tiden er en underlig størrelse. Et minut består af 60 sekunder. En time består af 60 minutter, men et døgn består af 24 timer. Vi

Fortæl din historie

Din historie er vigtig

Vi midaldrende eller unge kan naturligvis læse bøger, se TV eller gå på nettet og undersøge fortiden, men en ukendt fortæller er ikke det samme

Vis omsorg

Omsorg

I dagens Danmark har vi et stærkt og godt velfærdssystem, men vi må også selv være der for hinanden. Selvfølgelig var der stor omsorg over

Del:

Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa

Ebeltoft og Omegn

Ebeltoft