Med benene først

Med_benene_først_Et_fint_farvel

Af Helene Vesterkær

Gamle udtryk om døden

I Danmark har vi en lang række talemåder, der refererer til død og begravelse. Hvem har for eksempel ikke hørt udtryk som “at grave sin egen grav”, “at stille træskoene”, eller at noget er “sort som graven”? Vi bruger også udtrykket ”at skulle herfra med benene først”, når et menneske ikke har tænkt sig at flytte fra sit hjem, før vedkommende dør og skal bæres ud. I Danmark bærer vi nemlig altid døde ud med benene først, og det er uanset, om vi bærer vedkommende ud fra deres hjem, et sygehus eller kirken. Det er en ældgammel tradition, som bunder i gammel folketro om, at den døde ellers vil gå igen. I kirken eller kapellet står kisten altid med hovedenden mod alteret, sådan at den afdøde vender mod menigheden, og når kisten bæres ud, er det derfor også med fodenden først.

Stinkende rig

Udtrykket ”stinkende rig” kommer også fra de dødes verden. I gamle dage – ja, faktisk helt frem til 1805 – kunne man nemlig blive begravet i kirken, hvis man ellers kunne betale, hvad det kostede. Det var meget dyrt at blive begravet inde i kirken, så det var kun de mest rige og magtfulde, der blev det. De blev så begravet under gulvet i kirken. Det var dyrest at blive begravet tættest på alteret, for så var man jo tættere på Gud – troede man. Men så lå de døde altså der under kirkegulvet og lugtede, mens de gik i forrådnelse, og det er derfra udtrykket ”stinkende rig” kommer.

Ligsten i kirkegulve

I dag begraver man ikke længere døde mennesker under kirkegulvene, men i mange af de gamle kirker kan man stadig se de gravsten, der blev sat over de døde under gulvet. Gravstenene hedder ligsten og er en del af kirkens gulv, så på mange af stenene kan man ikke længere læse inskriptionen. Den er blevet slidt væk af de mange fødder, der har gået hen over stenen i hundredvis af år. Billedet viser en ligsten fra Lyngby kirke på Djursland. Teksten på stenen lyder:

”Her huiler Actbare og nu
s. (=salig = afdød) mand Niels Terchelsøn
barnefød i Østerbale boede
i Pesmøle og døde der A (Anno = i år)
den på sin Alders Aar
saa og hans elschelige
kiere og nu s. (=salig = afdød) Hustru Karen
Nielsdatter barnefød i
Ebeltoft boede og døde ogsaa
I Pesmøle A (Anno = i år) 1702 den 28.
Februar i sit Alders 81 Aar”

Niels Terchelsøn og hans kone Karen Nielsdatter fik sandsynligvis den prominente gravplads inde i kirken, fordi de skænkede lysekroner til kirken. Det ved man, fordi lysekronerne bærer deres navne.

Der står ingen dato eller årstal for, hvornår Niels Terchelsøn døde. Det skyldes, at han fik lavet stenen, da hans kone døde, og når han så selv døde, var det meningen, at hans data skulle tilføjes. Det skete imidlertid aldrig, men han ligger der altså. Han og hans kone Karen Nielsdatter lå uforstyrrede i deres grav i mere end 300 år. Da Lyngby kirke skulle restaureres i midten af 1960’erne, fjernede man stenen og opdagede, at parret stadig lå der og i mellemtiden var blevet mumificerede. Siden blev graven lukket igen, så de ligger der faktisk endnu.

© Begravelsesforretningen Brdr. Oest

Seneste indlæg

Tid er et relativt begreb

Tid er et relativt begreb

Tiden er en underlig størrelse. Et minut består af 60 sekunder. En time består af 60 minutter, men et døgn består af 24 timer. Vi

Fortæl din historie

Din historie er vigtig

Vi midaldrende eller unge kan naturligvis læse bøger, se TV eller gå på nettet og undersøge fortiden, men en ukendt fortæller er ikke det samme

Vis omsorg

Omsorg

I dagens Danmark har vi et stærkt og godt velfærdssystem, men vi må også selv være der for hinanden. Selvfølgelig var der stor omsorg over

Ventesorg

Ventesorg

Os, der er midaldrende nu, og er så heldige at have vores forældre eller én af dem endnu, sidder nogle gange i en lidt svær

Del:

Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa

Ebeltoft og Omegn

Ebeltoft