Må man være nøgen i kisten?

Bamse_Et Fint Farvel

Må man være nøgen i kisten?

Må man beholde sine briller på, må man få en bamse med, må man få familiefotos med, må man tegne på kisten, må man beholde sine smykker på, må man få sin hund med i kisten, må man få grandtante Ernas glasvase med, må man bruge sin egen dyne og pude?

Spørgsmålene kan være mange, og måske kan det være svært at få spurgt på forhånd eller midt i sorgen – og hvem spørger man egentlig? Man kan selvfølgelig spørge den bedemand, man har valgt, men måske kan spørgsmålene/tankerne opfattes som pinlige, og derfor får man ikke spurgt. Herunder gør vi et forsøg på at besvare nogle af de spørgsmål, du måske sidder med.

Ingen jordforurening

Når man skal bisættes eller begraves er der forskellige ting, som gør sig gældende i forhold til, hvad man må få med i kisten. For begge dele gælder, at hovedreglen er, at de ting, som er i kisten skal være let forgængelige.

ForlovelsesringVed en begravelse er der forholdet til forurening af jorden på kirkegården at tage hensyn til. Man må ikke forurene jorden, så større ting af plastik må ikke komme med i kisten. Der må naturligvis heller ikke være større ting af metal eller giftrester/malingrester, som kan forurene jorden. Du/I må dog gerne tegne/male på kisten, hvis farverne er giftfri. Dine briller og dine smykker må du gerne beholde på, hvad enten du skal begraves eller bisættes. Hvis du bliver bisat og altså dermed kremeret, smelter dine smykker i ovnen og bliver til bittesmå kugler, som er mindre end et riskorn, og de kommer med i urnen.

Børnetegning_solDin egen dyne og pude, bamsen, tegninger, salmebog/dagbog og fotos må også gerne følge med i kisten. Du må gerne have din yndlingskjole/bukser/trøje eller hvad nu, du elsker af tøj på. Du må også gerne ligge nøgen i kisten, hvis du ønsker det. Det mest almindelige er, at man ligger på ryggen i kisten, men du må gerne ligge på siden, medmindre du er så bredskuldret, at du ikke kan være der, og hvis kroppen kan støttes af noget fx en dyne.

Man må ikke få kæledyr med

Blomster_i_vaseMan må ikke have sit kæledyr med i kisten, og man må ikke have grandtante Ernas glasvase med. Jamen – hvis man skal kremeres, så smelter glas vel bare? Ja det gør det, og det kan krematorieovnen ikke tåle. Spørger man vores lokale krematør i Randers, Christian Skjødt, er glas noget af det værste, man kan få ind i en ovn. Glas smelter og sætter sig fast inde i ovnen, og at fjerne det igen svarer til at forsøge at fjerne tyggegummi fra sine sko en varm augustdag. Det er jo nærmest umuligt. Briller er dog stadig i orden at have på, for briller er så små.

Diverse medicinske implantater såsom kunstige knæ, hofter m.m. forbliver naturligvis også i kroppen i kisten. Da det er metal til medicinske formål forurener det ikke. Ved en kremering fjernes det bare fra asken bagefter og sendes til genanvendelse i industrien, (ikke den medicinske industri).

Det bedste råd vi kan give dig er; spørg løs. Der findes ingen dumme spørgsmål, og der er ingen pinlige spørgsmål, når vi snakker den bedst mulige afsked med livet.

© Begravelsesforretningen Brdr. Oest

Seneste indlæg

Et fint farvel - Jan og Hanna

Hvem er vi?

Bag Et fint farvel gemmer der sig seks begravelsesforretninger; alle med stolte og gamle traditioner. Firmaet er familiedrevet og -ejet, og det har stor betydning

Tid er et relativt begreb

Tid er et relativt begreb

Tiden er en underlig størrelse. Et minut består af 60 sekunder. En time består af 60 minutter, men et døgn består af 24 timer. Vi

Fortæl din historie

Din historie er vigtig

Vi midaldrende eller unge kan naturligvis læse bøger, se TV eller gå på nettet og undersøge fortiden, men en ukendt fortæller er ikke det samme

Vis omsorg

Omsorg

I dagens Danmark har vi et stærkt og godt velfærdssystem, men vi må også selv være der for hinanden. Selvfølgelig var der stor omsorg over

Del:

Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa

Ebeltoft og Omegn

Ebeltoft