Land og by – del 2

Land_og_by_kirke

De store familiegravsteder forsvinder

Som jeg skrev sidst, var en af de ting, vi ville forsøge at finde ud af, om der stadig er flere kistebegravelser på landet end i byerne. Generelt må man sige, at der er flere begravelser på landet end i byerne. Dette skyldes måske den naturlige tilknytning til selve kirken, et evt. familiegravsted og traditionerne på landet, men også på landet er antallet af begravelser frem for bisættelser på retur. De store familiegravsteder er ved at forsvinde. Dermed forsvinder også en del af vores kulturarv. Hvem af os kender ikke til at gå en tur på en kirkegård og læse alle de mange navne og evt. stillingsbetegnelser?

I dag

Flere og flere vælger i dag at blive kremeret og sat ned i de ukendtes grav. Dermed fritages familien for at skulle betale for, og passe, et gravsted. Tidligere blev familierne også tit boende det samme sted, men nu flytter de unge andre steder hen i takt med deres uddannelse og jobs, og dermed brydes forholdet til deres oprindelige kirke/kirkegård også. De store familiegravsteder er traditionsbundne. Det er mest de gamle landmandsfamilier, som stadig bruger dem.

Mindestund

Efter bisættelsen/begravelsen er der stadig tradition for en mindestund. Dette kan være alt lige fra en kop kaffe og et stykke kage til et større måltid med tilhørende drikkevarer. Det er ikke det fysiske indhold, som er vigtigt her, det er nærværet de pårørende kan opleve med hinanden. Det er også en mulighed for at mindes under mindre højtidelige former end i kirken. I de små byer rundt omkring er præsten tit inviteret med, men i de større byer er der ikke tradition for at invitere præsten til denne mindestund.

Urnenedsættelse

UrnegravstedOgså i en urnenedsættelse kan præsten deltage. Søren Dam Kjeldsen har deltaget i mange urnenedsættelser, og her kan et ritual være en stor støtte for de pårørende. Mange mennesker ved ikke, hvad der er det mest korrekte at gøre ved en urnenedsættelse, men svaret må jo være, at det, som føles rigtigt for den enkelte familie, er det rigtige; hvad enten det er graveren og de pårørende, som sætter urnen i jorden, graveren alene eller præsten, graveren og de pårørende. I ”Ritualhåndbogen” fra 1992 findes der et ritual for en urnenedsættelse. Ritualet består af en ceremoni, som varer 5-10 min. Der synges første vers af en salme, præsten læser et kort tekststykke, der bedes Fadervor, og til sidst synges et andet vers af den valgte salme. Søren fortæller, at i Ø. Bjerregrav finder denne ceremoni ofte sted i forbindelse med, at solen ringes ned af kirkeklokkerne.

Sammenfatning

Vores erfaringer gennem disse interviews er blevet, at mange traditioner er fælles for land og by, men udviklingen går naturligvis hurtigere i byerne. På landet ser man jo sin kirke, (selve bygningen), flere gange i løbet af en uge, og man kender også flere af sine naboer, end man gør i byen. På landet lever flere traditioner stadig, mens man i byerne er hurtigere til at acceptere nye ting og nye skikke.

Det bliver spændende at følge udviklingen i fremtiden.

Etfintfarvel.dk

© Begravelsesforretningen Brdr. Oest

Seneste indlæg

Bedemændene i Et fint farvel i Grenaa

Et fint farvel – Grenaa

I Markedsgade i Grenaa sidder indehaver Jan Nørager Sørensen sammen med Mads Svith Bengtsen og Helga Olafsdóttir Simonsen. De tre udgør bedemændene i Et fint

Hvem er vi - en dag på kontoret

Hvem er vi bag facaden?

Som du måske har læst i indlægget ”En dag på kontoret” er vi alle forskellige mennesker med forskellige baggrunde og interesser. De emner, vi snakker

Et fint farvel - Jan og Hanna

Hvem er vi?

Bag Et fint farvel gemmer der sig seks begravelsesforretninger; alle med stolte og gamle traditioner. Firmaet er familiedrevet og -ejet, og det har stor betydning

Del:

Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa

Ebeltoft og Omegn

Ebeltoft