Juletraditioner

Kalenderlyset har holdt sit indtog på mange danske borde, men vidste du, at lyset fylder 80 år præcis i år? Og vidste du, at man i begyndelsen tog et almindeligt hvidt lys og selv tegnede streger eller felter på det for at tælle ned til jul?

Som det står beskrevet på Den Gamle Bys blog blev der første gang sat egentlige ord på idéen om et kalenderlys i en bog fra 1935 skrevet af Lis Byrdal. Senere kom det færdiglavede lys på markedet, da Asp-Holmblad begyndte at sælge de første kalenderlys tilbage i 1942.

Også julekalenderen er en forholdsvis gammel opfindelse. De første blev lavet af papir og bag lågerne var der billeder/tegninger. Os, der ikke er helt unge mere, kan huske vores barndomsjulekalendere, hvor det mest spændende var, om der var et billede af en nisse eller noget andet bag dagens låge. I dag har julekalenderen udviklet sig til noget helt andet. For mange børns vedkommende hedder det nu chokoladekalendere eller pakkekalendere eller begge ting eller adventskalendere med lidt større gaver i. Vi voksne kan få en skrabekalender, en ølkalender, en kaffekalender, en chokoladekalender en… Mulighederne virker nærmest ubegrænsede. Vores kæledyr kan også få julekalendere med forskelligt indhold tilpasset dyrets art. Ingen skal snydes. Og det hører med til historien at den gamle papirversion, dog i en mere moderne udgave, skam sælges endnu – i år til fordel for børn i Tunesien.

Mange af os spiser æbleskiver i julen, og de stammer helt tilbage fra middelalderen, hvor man dyppede æblestykker i en dej og stegte dem på en pande bagefter. Også brunkager og klejner menes at stamme tilbage fra middelalderen, og pebernødderne blev dengang bagt med rugmel, så de har nok været hårde at tygge i. Klejnen er dog ældst, fordi den blev lavet i en gryde og kunne således laves over åben ild.

julekager 2021

I mange hjem er der tradition for julefrokoster første og/eller anden juledag, og familiens unge mennesker, som måske er kommet hjem fra deres studier, går måske en tur i byen og mødes med de venner, som de kun ser i ferierne. Denne tradition med at mødes og hygge sig i juledagene kan spores helt tilbage til middelalderen. Dengang var der i hverdagen ikke tid til at tage på de tit lange rejser for at mødes med familie og venner, og derfor mødtes man i juledagene, hvor tjenestefolkene havde mere fritid. Man legede sanglege, spiste juleknas og nød den gode julemad og juleøllet. Man dansede også, legede tagfat og ikke mindst var man glade for drillelege. En af drillelegene blev kaldt julebuk.

Julebukken var dengang en karl, som var klædt ud med et lagen over sig, og nogle gange havde han et bukkekranie spændt fast om hovedet. Julebukkens formål var at få de andre gæster til at grine. Jo mere han kunne få dem til at grine, jo bedre blev han beværtet med øl og mad. I dag er julebukken jo gerne en halmfigur med røde bånd, men næste gang du ser en julebuk, kan du jo sende den oprindelige julebuksleg en tanke.

Mange af os kan godt lide et glas gløgg ved juletid. Gløggen findes i mange former, det er tit en familieopskrift, der bliver brugt. Mange bruger rosiner og hakkede mandler, rødvin og anden spiritus til gløggen, andre bruger æblemost og krydderier som base. Heldigvis kan man også få/lave en alkoholfri gløgg, som børnene også kan være med på. I middelalderen var der ingen gløgg, men i centrum for fejringen af julen stod øltønderne. På et tidspunkt satte øltøndernes indhold så meget gang i gaden, at der kom et forbud mod at fejre julen udendørs, men så fortsatte festlighederne bare indendørs. Det var dog ikke børnene, som fejrede julen på denne måde, de har nok fået en meget fortyndet udgave af øltøndernes indhold. Så hvis du får et glas gløgg eller to i juletiden, kan du jo tænke på middelalderens øltønder.

Sangen ”Sikken voldsom trængsel og alarm” fra 1848 nævner ”varer til under indkøbspris”, så vi kan nok godt formode, at allerede dengang har der været ekstra handel omkring juletid, og deraf selvfølgelig ekstra udgifter til både mad og gaver. Der er ingen tvivl om, at det er dyrt at holde jul. Nogle familier sparer op til julen hele året, andre gør ikke, og atter andre har ikke råd til at holde jul. mange familier ender med at søge om julehjælp, og det er ikke noget nyt. I begyndelsen af 1900-tallet kom den organiserede julehjælp til landet. Før den tid var det mest storbønder, som gav tjenestefolkene lidt ekstra til jul. For eksempel fik tjenestefolkene lov til at bage et ekstra stort brød til sig selv. I dag er der mange gode initiativer til julehjælp. Der bliver samlet ind til Danmarks fattige børn, og mange familier søger om julehjælp fra diverse organisationer. Denne julehjælp er desværre nødvendig for mange familier, de ville ellers ikke have råd til at holde jul. det er ikke kun penge, man kan søge om, man kan også ansøge om mad, gaver til børnene og guf.

julegave 2021

Uanset éns situation så glæder de fleste sig forhåbentlig til en eller flere ”nattøjsdage”, hvor man hygger sig hele dagen sammen med hinanden – tit iført nattøjet hele dagen
Glædelig jul fra os hos Brdr. Oest

Støt gerne Røde Kors indsamlingen til fordel for Danmarks børn. Du kan sende ordet JUL, (med store bogstaver), på en SMS til 1290 – så bidrager du med 100 kr. Du kan også bidrage med et valgfrit beløb via Mobile Pay på nummeret 34 888

© Et fint farvel

Seneste indlæg

Begravelse i skoven

Skovbegravelser

Vil du gerne vælge trækroner som din endelige udsigt? Vil du have din urne sat ned i en skov? Over hele landet findes der nu

Børnetestamente

Børnetestamente

Har du børn under 18 år, og har du overvejet, hvad der sker med dem, hvis du falder bort ved for eksempel en trafikulykke? Som

Testamente

Testamente

Har du brug for at lave et testamente? Er det noget, du har tænkt over? Hvorfor mener mange, at det er vigtigt at have lavet

Plejetestamente

Plejetestamente

Alle mennesker uden undtagelse er i risikogruppen for at blive demente. Demens er ikke nødvendigvis lig med Alzheimers men derimod dækker begrebet demens over en

Del:

Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa

Ebeltoft og Omegn

Ebeltoft