Dødsfald
Når der sker et dødsfald i en familie, vil første handling typisk være at ringe til en bedemand. Måske kender man en bedemand, eller man har måske hørt om én fra familie eller venner. Det vigtigste ved valg af bedemand skal være din mavefornemmelse. Fornemmelsen skal være god, så du er tryg i dit valg. Èt er sikkert – den lokale bedemand har det lokale kendskab, som er en fordel i denne situation.
Vi, som lokale bedemænd, er lette at komme i kontakt med. Vi besvarer telefonen døgnet rundt, og vi kommer til en samtale døgnet rundt, hvis det er nødvendigt. Man behøver altså ikke tænke på, at alting skal vente til dagen efter – eller til tre timer senere.
Samtalen
Typisk vil vi komme hjem til jer, eller I kan komme ind i vores lokaler og snakke om tingene. Denne samtale sikrer, at tingene bliver, som I ønsker tingene gjort, så vidt det muligt for regler og love. Desuden kan vi komme med forslag til ting, som I måske ikke har tænkt på for eksempel at lægge en blomst på kisten eller andre ting, som kan passe til netop jeres familie. Vi har også en bog/I-Pad med billeder af forskellige blomstermuligheder, som I kan kigge i og dermed se idéer. Vi skaber ved vores fysiske tilstedeværelse et trygt samtalerum til jer.
Vi kender alle reglerne og forholdene omkring de enkelte kirker og de enkelte medarbejdere ved kirken. Vi kender præsterne og kan formidle kontakten mellem præst og familie. Vi ved også, hvordan adgangsvejene til kirken/kapellet er, og hvor man bedst kan parkere. Vi bruger naturligvis de lokale kapeller, hvor familien kan sige et ekstra farvel, hvis det ønskes. Hvor meget der skal køres med rustvognen, er også en naturlig viden for os, og vi kan tilbyde at køre en anden vej, hvis afdøde for eksempel har ønsket at blive kørt forbi et specielt sted såsom hjemmet.
Lokalviden
Det samme gør sig naturligvis gældende vedrørende de lokale plejehjem og sygehuse. Også her kender vi de lokale forhold og kan bidrage med vores viden om stederne. Vi ved, hvordan tingene fungerer, og hvordan de enkelte plejehjem og sygehuse plejer at gøre tingene. Naturligvis kender vi også alle de lokale traditioner på de enkelte plejehjem og bosteder, og vi følger dem gerne
For os som lokale bedemænd er den faglige stolthed stor. Vi vil helst kunne forlade en samtale med en bevidsthed om, at I er trygge ved forløbet, og at alt er blevet forklaret og aftalt. Selvfølgelig kan der efterfølgende opstå spørgsmål, og så ringer I jo bare, så vi kan svare på jeres spørgsmål. Et af vores mål er jo, at hvis I senere kører forbi vores lokaler, skal I gerne kunne tænke tilbage og mindes forløbet på en god måde.
I det hele taget er vi fast forankret i lokalsamfundet. Vi støtter lokale initiativer i alle de byer og omkringliggende samfund, hvor vi har forretninger. Små lokale sponsorater til handicapforeninger, plejehjem, sportsklubber m.m. er en naturlig del af vores støtte til lokalsamfundene, og vi benytter os så vidt muligt af det lokale handelsliv og ikke de store forretningskæder.
Så når du vælger os, får du ikke bare trygheden i samarbejdet men også en viden om, at alting foregår lokalt så vidt overhovedet muligt.
Læs også Når lokalt ikke er lokalt
© Begravelsesforretningen Brdr. Oest