Jeg, som skriver disse indlæg på bloggen, sidder hos Brdr. Oest i Randers. Jeg er fleksjobber og arbejder en dag om ugen. Det betyder, at det kan være forskellige mennesker, jeg møder på kontoret, da alle ikke er til stede hele tiden. Det skyldes, at den/de som har weekend- og nattevagten også skal have fri ind i mellem, og vores medarbejdere er jo også ude i de andre forretninger til samtaler og ude af huset til diverse arbejdsrelaterede ting. Den eneste, som jeg altid er næsten 100% sikker på at hilse på i løbet af dagen er Bent, da han tit kigger over i forretningen i Randers.
Den, som ankommer først, låser op og tænder lys. Især om vinteren er det hyggeligt at komme til forretningen med de tændte lamper og små stearinlys. Computerne tændes og der logges på, dagens opgaver tjekkes, og snart begynder telefonen at ringe.
Jeg sidder og skriver på et indlæg, Karsten rydder op i dokumenter, Lisbeth er afsted med nogle blomster og Hanna laver regnskaber på sit kontor. En dame kommer ind i forretningen. Hun vil gerne høre lidt om ”Min sidste vilje”. Lisbeth er kommet tilbage og fortæller om dokumentet og tilbyder hjælp med udfyldelsen, som man også kan udfylde online. Det er selvfølgelig gratis vejledning.
Bent stikker hovedet forbi, selv om han egentlig har fri. Det er altid hyggeligt at se ham. Vi har alle sagt tak for sidst til hinanden, da vi sidst sås alle sammen til forsinket julefrokost om lørdagen.
I løbet af formiddagen bliver der talt med præster, kirkegårdskontoret, kunder og en stenhugger. Der arrangeres højtideligheder, laves annoncer og fakturaer, der bliver støvsuget i forretningen, og så er det ved at være frokosttid. Vi spiser frokost samlet i dag, ingen er ude af huset lige nu. Vi sidder i den lille frokoststue ved siden af hovedrummet, hvor vi også har kaffemaskinen og kopper og tallerkener. Vores mad har vi hentet fra køleskabet i kælderen. I kælderen opbevares blandt andet også Dahliaknolde om vinteren, ellers er den mest tom. Snakken går hyggeligt.
Efter frokost går arbejdet videre. En kiste skal gøres klar til levering på sygehuset og en samtale skal forberedes. De tomme kister leveres af Tommerup, og de opbevares i vores store garage, indtil de skal bruges. Vi har naturligvis ingen kister stående indeholdende afdøde. At gøre en kiste klar betyder i sin enkelthed at pakke den ud af emballagen, se den efter for eventuelle fejl, gøre den ren for eventuelt støv, sætte kors på låget, medmindre det ikke er ønsket for eksempel af andre trosretninger end den kristne og til sidst sættes en mærkat på enden af kisten med navn, cpr. nr. dato og sted for bisættelsen. Denne mærkat sættes i hovedenden af kisten, så kun præsten kan se den i kirken.
Lisbeth skal have en samtale i eftermiddag, så hun tjekker, at hun har alle de relevante ting i sin taske. Taskerne, som bedemændene går rundt med er temmelig tunge. De indeholder blandt andet vores Mindemappe, relevante papirer om afdødes oplysninger, anmelders oplysninger højtidelighed, annoncer m.m. og for eksempel papirer om askespredning, hvis det er ønsket, en tablet, en salmebog, diverse brochurer, fotobøger med kistepynt og blomsterkranse/opsatser og fotos af vores kister og urner, så folk kan se, hvordan tingene ser ud. Grunden til at taskerne er så veludstyrede er, at vores bedemænd kører til samtalerne i den lille fælles varevogn eller i egen bil, hvis varebilen er optaget. Derfor kan det ikke nytte noget, hvis man liiiige har glemt noget.
Selvfølgelig har vores bedemænd også samtaler i vores lyse og hyggelige lokaler. Her er altid tilbud om kaffe eller te, men ellers er forberedelserne til en samtale de samme, som når bedemændene er ude af huset.
Hanna har godkendt mit seneste blogindlæg, så nu starter arbejdet med at finde billeder, få dem passet til, lægge tekst og billeder ud på bloggen og lægge et opslag ud på vores fem Facebooksider om, at der er nyt på bloggen. Min arbejdsdag er ved at være slut, så jeg pakker sammen for dagen og siger på gensyn til de andre efter endnu en hyggelig dag på arbejde.
© Et fint farvel
