Som du måske har læst i indlægget ”En dag på kontoret” er vi alle forskellige mennesker med forskellige baggrunde og interesser. De emner, vi snakker om i frokostpausen, kan variere meget, men emnerne har jo baggrund i vores forskelligheder.
Når du møder én af vores bedemænd, møder du et menneske; ikke en påtaget rolle. Selvfølgelig er vi alle professionelle, men vi kan kun være professionelle, når vi også er mennesker. Når du møder bedemanden Karsten, møder du samtidig en tidligere Falckredder. Når du møder Lisbeth, møder du samtidig et menneske, som har arbejdet inden for hjemmeplejen i flere år. Fælles for alle i forretningen er selvfølgelig respekten for det arbejde, der bliver udført her og respekten for de pårørende. Som Kurt siger i en af vores annoncer. ”Det er ikke alt i livet, man kan planlægge – vi er her, når du har brug for os”.
Tit bliver der selvfølgelig diskuteret aktuelle emner, som er kommet frem i medierne, og her gør vores forskellige baggrunde snakken spændende. Vi er ikke altid helt enige om alt, men sådan skal det jo også være – ellers dør snakken hurtigt ud. Tit bliver der også snakket personligt. Det kan være ting, man har brug for at få en andens vinkel på eller glædelige ting som ankomsten af endnu et barnebarn eller en niece/nevø til flokken. Lisbeth, Jan, Bent og jeg selv har børnebørn, og de søde væsner bliver nogle gange stolt vist frem på telefoner og vi kan berette om nye indlærte ting såsom det at tale forståeligt. Hanna er meget glad for sine niecer og nevøer, og vi hører gerne om dem. Op til jul snakkes der naturligvis også julegaver til alle de små, og her er det godt at kunne få gode idéer af de andre.
Hunde er også et emne. Karstens familie vil frygtelig gerne have hund, og Karsten har bøjet sig for familiens ønsker. Det skal være en Bomuldshund på grund af allergi, men de er ikke så lette at finde frem til. Jagten er dog lykkedes, og familien har fundet den rigtige hvalp og venter nu i spænding på at få hvalpen hjem. Jeg er den stolte ejer af en Golden Retriever hvalp, som vi kæmper for at opdrage med renlighedstræning, sit/dæk, gå pænt i snor og så videre. Lisbeths yngste søn har en voksen Golden Retriever, og hun giver gerne gode råd til hjælp for os. Bent er den glade ejer af to langhårede Chihuahuaer; en hun og en han med hængeører, og de har været set i forretningen i Randers som små hundehvalpe, før de kunne være alene. Også Bent snakker naturligvis gerne hunde.
Ferier er altid et godt samtaleemne – enten som den, der lige har holdt ferie og set xxx, eller som den, der skal på ferie til xxx. Her er idéerne mange, og vi får god inspiration fra hinanden. For eksempel er der én af os, der lige har været i Odense på weekend og set det nye H. C. Andersen museum, og det var en stor oplevelse; måske til eftergørelse for os andre. En anden har været en uge i Grækenland på en lille ø, hvor naturen var meget smuk. Måske en idé til de andre.
Det er ikke os alle, som har hus og have at forholde sig til, men vi, der har, er glade for at kunne dele erfaringer og blomsterfrø med hinanden. Sidste forår gav jeg for eksempel Lisbeth frø fra stokroser, for hun ville gerne have flere af dem og i forskellige farver. Da jeg mødte på arbejde i morges, lå der en kuvert med stokrosefrø til mig fra Lisbeth. De er så i en farve, som jeg ikke har. Sådan noget er hyggeligt.
For mig er det også spændende at høre om, hvordan et menighedsråd fungerer, og hvilke opgaver et menighedsråd har. Både Jan, Bent og Hanna er gode til at forklare disse ting, og jeg lærer altid noget nyt. I det hele taget tror jeg, at vi alle lærer noget nyt på hver arbejdsdag. Det kan være nye ting om branchen, nye hjælpemidler til for eksempel tunge løft, foreningsarbejde, frivilligt arbejde eller korsang. Det er altid interessant at lære nyt, og jeg tror, det er sundt.
Vores samarbejde er én af de ting, som gør vores arbejdsplads til et godt sted at komme. Samarbejdet bidrager også til den generelle positive stemning, der er i vores lokaler, når du træder ind ad døren. Tændte stearinlys, kaffe på kanden og lyse lokaler gør det ikke alene!
© Et fint farvel
