Et_Fint_Farvel_personale

Hvad gør vi nu?

Hvad gør man, når man oplever at miste én af sine kære? Det er et svært spørgsmål, for vi er jo alle forskellige som mennesker. Nogle mennesker har brug for at dykke ned i sorgen og afsavnet med det samme, mens andre har brug for at blive meget praktiske og foretage sig noget… gøre noget. Begge dele er jo lige rigtigt, men vi kommer ikke udenom, at der i forbindelse med et dødsfald er en række praktiske ting, man som pårørende skal forholde sig til.

Vores anbefaling er, at man som pårørende tager fat i en bedemand ret hurtigt efter døden er indtruffen. Så kan vi sammen få talt igennem, hvordan forløbet skal være i forhold til jeres familie. Måske har I brug for der sker noget hurtigt, måske har I brug for at komme lidt til jer selv, inden vi begynder at planlægge alt det praktiske.

Vores opgave som bedemand er at tage over, hvor I har brug for det. Vi ved, hvad der skal ske, og hvad der er af muligheder. Derfor kan vi rådgive jer og tage den byrde af jeres skuldre. På den måde kan I som familie og pårørende koncentrere jer om det, der er vigtigt for jer.

Vi har forsøgt at skrive lidt om, hvilke overvejelser I skal gøre jer, eller i hvert fald være forberedt på. Vi har delt informationen op i nogle emner, så det forhåbentlig er mere overskueligt. Hvis der opstår nogle spørgsmål til det, vi har skrevet eller til nogle helt andre emner, så er I velkommen til at ringe eller maile til os.

Længere nede på siden har vi skrevet lidt om, hvad I evt. kan forberede jer på, inden I skal mødes med bedemanden.

Et dødsfald skal anmeldes

Når en person dør i Danmark, skal det altid meldes til de offentlige myndigheder.

Det er altid en læge, der skal udfylde og underskrive en dødsattest. Lægen sikrer, at der foreligger sikre dødstegn, og når dette er tilfældet, så underskriver de en dødsattest.

Denne dødsattest skal foreligge, inden man kan anmode om begravelse eller en bisættelse med ligbrænding. Bedemanden må ikke afhente eller flytte på afdøde, før dødsattesten er underskrevet af en læge.

Der skal udfyldes en anmodning om begravelse eller ligbrænding. Dette skal ske elektronisk enten via borger.dk eller via et system, som bedemanden har adgang til. Vi anbefaler, at I lader bedemanden foretage denne anmodning, da der er en række aftaler, der skal være på plads, inden anmodningen kan udfyldes korrekt. Bedemanden vil altid sende anmodningen på vegne af de pårørende, dvs. juridisk er det en pårørende, der bliver anmelder af dødsfaldet, og vedkommende skal derfor underskrive en fuldmagt til bedemanden.

Det er en kordegn eller præst i det sogn, hvor afdøde har bopæl, som godkender anmodningen om begravelse eller ligbrænding. Dette er også tilfældet, selvom afdøde ikke er medlem af folkekirken. Dette skyldes, at det er de forskellige kirkesogne i Danmark, der udfører denne administrative opgave og dermed er udpeget som begravelsesmyndighed.

Først når anmodningen er godkendt må afdøde begraves eller bisættes.

Hvad skal forberedes?

  • Hvem skal juridisk anmelde dødsfaldet?
  • Skal afdøde begraves eller bisættes?
  • Skal der afholdes en højtidelighed?
  • Hvor skal højtideligheden/
    ceremonien afholdes?
  • Hvor skal kisten begraves
    eller urnen sættes ned?

Hvem skal juridisk anmelde dødsfaldet?

Alle kan i princippet anmelde et dødsfald til myndighederne. I praksis vil det dog være nærmeste pårørende, der oftest tager sig af det. Vi hjælper jer med at anmelde dødsfaldet, så myndighederne får de korrekte oplysninger, de skal bruge. Når man bliver anmelder skal man udfylde en fuldmagt hos os, hvor man skriver under på følgende:

  • At man som anmelder hæfter for begravelsesregningen, hvis der ikke er penge nok i boet til at betale.
  • At vi må ansøge om begravelseshjælp fra Udbetaling Danmark på vegne af anmelder.
  • At vi må anmelde dødsfaldet til begravelsesmyndigheden på vegne af anmelder.


Derudover vil vi bede anmelder om at skrive under på en samtykkeerklæring, der giver os lov til at udveksle de nødvendige oplysninger med de forskellige instanser og leverandører, der er indblandet i at arrangere en bisættelse eller begravelse.

Dertil er der mulighed for at angive, at vi må opbevare anmelders oplysninger fremadrettet.

Skal afdøde begraves eller bisættes?

Noget af det første, der skal tages stilling til er, om afdøde skal begraves (kiste sænkes i jorden) eller bisættes (urne der sænkes i jorden). Dette er bl.a. afgørende for, hvad der rent praktisk skal ske videre og hvilke aftaler, der skal træffes. De fleste er dog ikke i tvivl om, hvad det er en begravelse eller en bisættelse. Vores erfaring er, at det er én af de ting, der kan være rigtig godt at få talt om, mens man er i stand til at drøfte det.

 

Sådan foregår en begravelse

Sådan foregår en bisættelse

Skal der afholdes en højtidelighed?

Man er ikke forpligtiget til at afholde en højtidelighed med et bestemt indhold. Nogle vælger faktisk, at der slet ikke skal holdes noget overhovedet. Hvis man synes en traditionel højtidelighed/ceremoni kan virke overvældende eller “ikke helt rigtigt”, så kan man sagtens afholde en mere afdæmpet eller enkel ceremoni.
Det eneste man skal være opmærksom på er, at sognepræsten kan kræve at få lov til at foretage jordpåkastelsen*, hvis afdøde var medlem af folkekirken. Det betyder dog ikke, at det skal foregå i kirke eller kapel. I disse tilfælde laver vi altid aftale med sognepræsten om, at jordpåkastelsen foretages helt i stilhed med deltagelse af præsten og én af vores bedemænd – og selvfølgelig deltagelse af pårørende, hvis de måtte ønske dette.

* Jordpåkastelse er det ritual, hvor præsten kaster jord på kisten tre gange med ordene: af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå. Præsten lyser derefter velsignelsen, og man beder fadervor sammen.

Hvor skal højtideligheden/ ceremonien afholdes?

Højtideligheden/ceremonien kan afholdes forskellige steder. Det kan være i en kirke, et kapel eller for så vidt f.eks. også hjemme i ens egen dagligstue, hvis forholdene er til det. Det skal dog bemærkes, at hvis afdøde var medlem af folkekirken, og pårørende ønsker deltagelse af en præst, så er præsten ikke forpligtet til at deltage, hvis en højtidelighed/ceremoni afholdes uden for kirken eller et kapel.

Højtideligheden skal som udgangspunkt afholdes omkring 1 lille uges tid efter dødsfaldet. Der er dog nogle gange nogle omstændigheder, der betyder, at der går lidt længere tid.

Hvor skal kisten begraves eller urnen sættes ned?

Hvis der er tale om en begravelse, så skal kisten begraves på en kirkegård – enten en sognekirkegård i forbindelse med en kirke, eller en kommunal kirkegård. I dette tilfælde skal pårørende blot blive enige om, hvilken kirkegård, det skal være.
En urne skal som udgangspunkt ligeledes sættes ned på en kirkegård jf. ovenstående, men der er dog lidt flere muligheder. Man kan vælge at asken skal strøs over hav, eller hvis man har en privat grund over 5.000 m2, så kan man søge om at få lov til at nedgrave urnen i egen jord.

Alle kan i princippet anmelde et dødsfald til myndighederne. I praksis vil det dog være nærmeste pårørende, der oftest tager sig af det. Vi hjælper jer med at anmelde dødsfaldet, så myndighederne får de korrekte oplysninger, de skal bruge. Når man bliver anmelder skal man udfylde en fuldmagt hos os, hvor man skriver under på følgende:

  • At man som anmelder hæfter for begravelsesregningen, hvis der ikke er penge nok i boet til at betale.
  • At vi må ansøge om begravelseshjælp fra Udbetaling Danmark på vegne af anmelder.
  • At vi må anmelde dødsfaldet til begravelsesmyndigheden på vegne af anmelder.


Derudover vil vi bede anmelder om at skrive under på en samtykkeerklæring, der giver os lov til at udveksle de nødvendige oplysninger med de forskellige instanser og leverandører, der er indblandet i at arrangere en bisættelse eller begravelse.

Dertil er der mulighed for at angive, at vi må opbevare anmelders oplysninger fremadrettet.

Noget af det første, der skal tages stilling til er, om afdøde skal begraves (kiste sænkes i jorden) eller bisættes (urne der sænkes i jorden). Dette er bl.a. afgørende for, hvad der rent praktisk skal ske videre og hvilke aftaler, der skal træffes. De fleste er dog ikke i tvivl om, hvad det er en begravelse eller en bisættelse. Vores erfaring er, at det er én af de ting, der kan være rigtig godt at få talt om, mens man er i stand til at drøfte det.

 

Sådan foregår en begravelse

Sådan foregår en bisættelse

Man er ikke forpligtiget til at afholde en højtidelighed med et bestemt indhold. Nogle vælger faktisk, at der slet ikke skal holdes noget overhovedet. Hvis man synes en traditionel højtidelighed/ceremoni kan virke overvældende eller “ikke helt rigtigt”, så kan man sagtens afholde en mere afdæmpet eller enkel ceremoni.
Det eneste man skal være opmærksom på er, at sognepræsten kan kræve at få lov til at foretage jordpåkastelsen*, hvis afdøde var medlem af folkekirken. Det betyder dog ikke, at det skal foregå i kirke eller kapel. I disse tilfælde laver vi altid aftale med sognepræsten om, at jordpåkastelsen foretages helt i stilhed med deltagelse af præsten og én af vores bedemænd – og selvfølgelig deltagelse af pårørende, hvis de måtte ønske dette.

* Jordpåkastelse er det ritual, hvor præsten kaster jord på kisten tre gange med ordene: af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå. Præsten lyser derefter velsignelsen, og man beder fadervor sammen.

Højtideligheden/ceremonien kan afholdes forskellige steder. Det kan være i en kirke, et kapel eller for så vidt f.eks. også hjemme i ens egen dagligstue, hvis forholdene er til det. Det skal dog bemærkes, at hvis afdøde var medlem af folkekirken, og pårørende ønsker deltagelse af en præst, så er præsten ikke forpligtet til at deltage, hvis en højtidelighed/ceremoni afholdes uden for kirken eller et kapel.

Højtideligheden skal som udgangspunkt afholdes omkring 1 lille uges tid efter dødsfaldet. Der er dog nogle gange nogle omstændigheder, der betyder, at der går lidt længere tid.

Hvis der er tale om en begravelse, så skal kisten begraves på en kirkegård – enten en sognekirkegård i forbindelse med en kirke, eller en kommunal kirkegård. I dette tilfælde skal pårørende blot blive enige om, hvilken kirkegård, det skal være.
En urne skal som udgangspunkt ligeledes sættes ned på en kirkegård jf. ovenstående, men der er dog lidt flere muligheder. Man kan vælge at asken skal strøs over hav, eller hvis man har en privat grund over 5.000 m2, så kan man søge om at få lov til at nedgrave urnen i egen jord.

Beregning og udbetalingBegravelseshjælp

I henhold til §160 i Sundhedsloven yder afdødes bopælskommune en begravelseshjælp, der er afhængig af afdødes formue. Satsen for begravelseshjælp reguleres hvert år pr. 1. januar. Ordningen administreres af Udbetaling Danmark.

Satsen i 2021 for begravelseshjælp
– Børn under 18 år – kr. 9.750,00 
– Personer på 18 år og derover – op til kr. 11.650,00

Formuegrænser i 2021 gældende for voksne
– Personer uden ægtefælle eller børn kr. 19.550,00
– Personer m/ægtefælle og/eller børn under 18 år kr. 38.950,00

Afdødes formue opgøres for at kunne beregne, om der kan udbetales begravelseshjælp, og hvor meget der eventuelt kan udbetales. Der gælder følgende regler for de enkelte grupper:

– Personer under 18 år: uanset formue udbetales der begravelseshjælp på kr. 9.750,00 til personer under 18 år (gælder også fostre og dødfødte børn).

– Afdøde efterlader ægtefælle eller børn under 18 år: der udbetales en begravelseshjælp på kr. 11.650,00, hvis ægtefællernes samlede formue er under kr. 38.950,00. Fra denne grænse beskæres begravelseshjælpen krone for krone, og bortfalder helt ved en formue på over kr. 50.600,00.

– Afdøde var uden ægtefælle eller børn under 18 år: der udbetales begravelseshjælp på kr. 11.650,00, såfremt afdødes formue er under kr. 19.550,00. Fra denne grænse beskæres begravelseshjælpen krone for krone og bortfalder helt ved en formue på over kr. 31.200,00.

Bemærk: for personer født før 1. april 1957 udbetales der altid et minimumsbeløb på kr. 1.050,00 – uanset formue.

Hvordan kan vi hjælpe dig?