Hemmeligheder på Nordre Kirkegård i Randers?

Hemmeligheder_på_Nordre_Kirkegård

Er der hemmeligheder på Nordre Kirkegård, som offentligheden ikke får at se? Det har jeg sat mig for at undersøge, og jeg vil dele mine opdagelser med jer her på bloggen. Først vil jeg dog fortælle lidt baggrundshistorie om selve kirkegården. Historien er interessant, og selv om vi tror, vi kender et sted, kan der alligevel være ting, vi ikke vidste noget om. Så følg med på en tidsrejse frem mod hemmelighederne.

Anlæggelse_Nordre_Kirkegård_RandersI 1917 påbegyndte man anlæggelsen af Nordre Kirkegård i Randers. Kirkegården skulle dække Randers by og Dronningborg landsogn. Begrundelsen for anlæggelsen var, at befolkningstallet var vokset kraftigt. Den gamle Østre Kirkegård kunne ikke længere rumme de mange begravelser. Nordre Kirkegård lå dengang nærmest ude på landet med marker omkring sig, men dengang har man måske tænkt, at byen enten ville vokse en anden vej eller ikke vokse så meget, som det er tilfældet i dag.

Planlægningen af den nye kirkegård

Nordre_Kirkegård_RandersKirkegården blev anlagt efter en smuk plan. Den ansvarlige for denne plan var Erik Erstad-Jørgensen, den samme mand som var kilden til udseendet på Doktorparken og Vestparken. Da det på den ældre Østre Kirkegård til tider var et problem for begravelsesfølget at komme frem uden at træde på allerede eksisterende gravsteder, var det et krav til den nye Nordre Kirkegård, at der skulle være brede gangstier og alléer. Det ses stadig tydeligt i dag. De to gamle, smukke smedejernslåger, der dengang var indgangene, kan også ses i dag mod øst og vest. Selve kapellet står også endnu, selv om det ikke er det helt oprindelige mere.

Ikke flere mausoleer

Som jeg har forklaret tidligere i indlægget ”Dødens historie del to”, var befolkningen først i 1900 tallet ved at vænne sig til tanken om, at alle er lige i døden. Derfor er der ikke mange store monumenter og mausoleer på Nordre Kirkegård, men et enkelt findes der dog. Familien Randrup må have fået lov til at bygge et større mausoleum. Jeg ved ikke hvorfor, og svaret fortaber sig vist i tiden. Familien flyttede for mange år siden til Sydamerika og holder ikke længere kontakt til gravstedet.

Familien_Randrups_mausoleum_Nordre_Kirkegård_Randers
Familiens Randrups mausoleum

For ikke så længe siden var jeg på vandretur på Nordre Kirkegård sammen med gartner/graver Janni Hoffmann Jensen fra Kirkegårdskontoret. Janni har været ansat på kirkegården i mange år. Hun er meget vidende om stedets historie og indretning.

På turen kom vi forbi mausoleet. Janni fortalte, at hun kan huske, at hun har været med til at klippe planterne oven på mausoleet og dermed holde det pænt.

Manglende vedligehold

Familien_Randrups_mausoleum_Nordre_Kirkegård
Familien Randrups mausoleum i dag

Desværre er der ikke længere penge til denne ydelse, da ingen længere betaler til gravstedet, og Kirkegårdskontoret har ikke råd til at prioritere denne opgave. Janni har nøgler til den smukke smedejernsdør og også til den engang meget smukke egetræsdør. Både smedejern og trædør kunne gøres pæne igen, men igen mangler pengene desværre. For mig at se, er dette forladte mausoleum en del af vores kulturelle arv. Jeg ville ønske, der kunne findes en pose penge et sted til at gøre denne engang så smukke og fredelige bygning pæn igen.

Det smukke mausoleum indvendigt

Også inden for har der været lagt stor omhu i tingene. Der står stadig to urner og en hvid trækiste. På gulvet er der store vaser til medbragte blomster.

Træbænk_i_mausoleum_Nordre_Kirkegård
Fin hvid træbænk inde i mausoleum

Det gamle sort-hvide, skakternede marmorgulv ville være forholdsvis let at vaske rent. Den fine, hvidmalede bænk, hvor man kunne sætte sig en lille eftertænksom stund, kunne også gøres pænere, end den fremstår i dag. Jeg ved naturligvis ikke præcis, hvor meget et sådant rengøring/vedligeholdelsesprojekt ville løbe op i af kroner og ører, men jeg mener, det burde være muligt for en eller anden at finde pengene til det.

Kirkegårdsvandring

Måske kunne det smukke mausoleum bruges i forbindelse med kirkegårdsvandringer på Nordre kirkegård? Kirkegårdsvandringer findes jo allerede på Østre kirkegård, og jeg kan ikke helt forstå, hvorfor det ikke findes på Nordre kirkegård? Der er jo meget historie at berette om Nordre kirkegård fx om Fløjtespilleren som forsvandt og heldigvis dukkede op igen. Den er nu forsvarligt sikret mod forsvinden igen.

De fleste genkender nok Nordre Kapel set ude fra, og de fleste kender nok til det nuværende krematorium, men hvor mange af jer kender historien om det oprindelige krematorium og de arbejdsulykker, som var forbundet med opførelsen af det?

Randers ligbrændingsforening

Nordre_Kapel_Randers
Nordre kapel i gamle dage

I 1953 havde Randers Ligbrændingsforening ca. 1500 medlemmer. De havde et stort ønske om at få et krematorium i Randers. Deres ønske blev opfyldt. I sommeren 1953 blev de første skovlfulde jord gravet ud under Nordre Kapel for at give plads til krematoriet.

Det oprindelige ceremonirum i kapellet havde en elevator ned til krematoriet, da krematoriet var blevet bygget færdigt. Byggeriet af krematoriet skete ikke uden problemer. Kapellet er opført på såkaldt rulleler. Man kan jo spørge sig selv, om valget af beliggenheden burde have været anderledes? Men man tænkte vel, at med tilstrækkelig afstivning skulle det nok gå.

Arbejdsulykke

Desværre holdt afstivningen ikke så godt som forventet. Onsdag d, 5. august 1953 skete der et voldsomt jordskred på byggepladsen. En murerformand blev næsten levende begravet i ler og jord. Heldigvis lykkedes det hurtigt at få manden gravet fri, og han fik ikke alvorlige kvæstelser. Hovedafstivningen til selve kapellet holdt, selv om kapellets mure efter sigende rystede ved skreddet. Man måtte nu lave nye afstivninger nede i udgravningen. Allerede dagen efter skete der et nyt skred. En del af kapellet, et udbygget hjørne indeholdende det såkaldte Præsteværelse, styrtede denne gang ned i udgravningen. Der kom dog ingen mennesker til skade ved dette nye skred, men der var en begravelse i gang i kapellet.

Præsten, som afholdt ceremonien, Pastor Bjørnbak, fortalte efterfølgende, at både han og følget var advaret på forhånd. Men de ville gerne synge den sidste salme, da det var afdødes yndlings salme. Ceremonien var da også afsluttet inden det nye skred skete.

Disse jordskred forsinkede naturligvis projektet og gjorde også projektet dyrere end først beregnet. Endelig i december 1953 kunne man i Amtsavisen læse, at ”Skandinaviens mest moderne krematorieovn” var ”opsat i Randers”.

Krematorieovn
Du kan læse mere om hvordan  det gamle krematorium ser ud i dag – for det eksisterer nemlig endnu!

Læs med her:

https://www.etfintfarvel.dk/hemmeligheder-paa-nordre-kirkegaard-del-2/

© Brdr. Oest Begravelsesforretning

Seneste indlæg

Markering af Commonwealth grave

Krigsgrave

På en lille kirkegård mellem Blåvand og Vejrs Strand ligger en lille kirke ved navn Mosevrå. På den lille kirkegård er der selvfølgelig begravet fiskere

Kirkens farver

Kirkens farver

Hvorfor er pinsen rød og påsken lilla? Farverne i kirken skifter, afhængig af kirkeåret, og afhængig af, hvilke begivenheder der er sket på de forskellige

Genoplivning af mennesker

Genoplivning af mennesker

Førstehjælp, hjertemassage og sygehusenes beredskab til genoplivning er velkendte i Danmark. Mange mennesker har taget et førstehjælpskursus, og når man tager kørekort i Danmark i

Ambulancens historie

Ambulancens historie

I mange, mange år måtte lægerne rykke ud til syge eller tilskadekomne patienter. Desværre var det ofte for sent, for når lægerne nåede frem, var

Del:

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa