Hemmeligheder på Nordre Kirkegård i Randers – del 2

Hemmeligheder_på_Nordre_Kirkegård

Som I nok husker, var jeg på kirkegårdsvandring sammen med en af de dygtige gravere. I forbindelse med denne spændende vandring fik jeg også lov til at komme ned i det gamle krematorium. Her følger mine tanker og oplevelser om denne del af vandringen.

Det nye krematorium i Randers
Krematorieovn_Nordre_Kirkegård
Den gamle krematorieovn fra 1953

I december 1953 stod den nye, fine krematorieovn klar til brug. Her ses den fra forsiden, hvor kisterne blev skubbet ind. Alt var nu klappet og klart til at sætte Randers på verdenskortet over de byer, som havde eget krematorium.

Endelig kunne man mandag d. 15. februar 1954 tage fat på den første protokol over kremeringer i Randers området. Protokollen er fint håndskrevet med mange oplysninger om brændetemperatur, tid, klokkeslæt osv. og selvfølgelig også oplysninger om afdøde.

Protokol_over_afdøde
Protokollen med navne og stillingsbetegnelser på afdøde

Grunden til at jeg kender den præcise dato for den første brænding og ved, hvordan protokollen ser ud er, at jeg i forbindelse med min gåtur på Nordre Kirkegård sammen med Janni også var nede at se det gamle krematorium. Ja, det eksisterer skam i bedste velgående den dag i dag! Det står nærmest som om, det bare er forladt til fordel for en frokostpause eller lignende.

Ny ovn i 1984
Arkivskab_krematorium
Arkivskab i det gamle krematorium

Dette foto viser det gamle arkivskab med de gamle protokoller stadig stående i det. Måske burde disse protokoller i virkeligheden befinde sig på enten Museum Østjylland eller i Lokalhistorisk arkiv. De rummer jo en del af vores historie.

Nogle ting er selvfølgelig ikke, som de var dengang i 1954. I 1984 fik krematoriet en ny ovn. Denne gang blev den ikke sat ind nede i kælderen, men i stedet står den i krematoriet bagerst i kapelbygningen. Begrundelsen for den nye ovn var, at antallet af kremeringer var, og er, støt stigende, og de ca. 500 ligbrændinger om året, som den gamle ovn fra 1954 kunne klare, var ikke længere tilstrækkeligt.

Ovnen fra 1953
Ovnkammer_Krematorieovn_Nordre_Kirkegård
Den gamle krematorieovn

Selve ovnkammeret fra 1953 ser i dag sådan ud. Måske har nogle mennesker en forestilling om, at en kremeringsovn er et væmmeligt sted med spøgelsesfornemmelser, men sådan er det absolut ikke i virkeligheden. Det er et meget fredeligt sted, og da vi befinder os en etage under jorden er der af gode grunde også meget stille.
Vejen derned er noget snirklet, og trapperne er smalle, men stedet er spændende og absolut bevaringsværdigt. Det gamle teknikskab til styring af ovntemperatur m.m. står til fri beskuelse, selv om der lige nu er sat nogle stole til opbevaring foran skabet.

Teknikken i 1953

Skab_Nordre_KirkegårdDet er lidt underligt at tænke på, at dengang dette skab blev sat op, var det tip-top moderne. Skabet står en etage under selve kapellet, og trappen derned er smal og lidt mørk. Der er faktisk en elevator, men den er ikke til ”persontransport” – kun til transport af afdøde.

Nu kunne man måske tro, der ville være store mængder af edderkopper og andet kryb hernede, så det var med lidt kildren i maven, vi gik en etage længere ned. hernede fandt vi selve arbejdsrummet med de gamle protokoller, et arbejdsbord og den gamle knogleknuser, som stadig indeholder støv. Her var dog intet kryb overhovedet; bare stilhed og en temmelig tæt luft.

De gamle protokoller
Protokoller_Krematorium
Attest fra Brdr.Oest

Ved at se nærmere på protokolskabets indhold fandt vi også diverse tilladelser til brænding. Der var faktisk en del med Oest på, og det betyder jo noget for os, da det viser, at vi har været med til at bisætte mennesker i lang tid. Nedenstående foto er bevidst sløret, så godt det er muligt, så kvindens navn ikke fremstår tydeligt, men datoen viser at denne kvinde blev kremeret i september 1975. Det betyder, at det formodentligt må have været Preben eller Viggo Oest, der stod som bedemand ved denne bisættelse.

Arbejdsforhold i 1953
Arbejdsbord_Gamle_krematorium_Nordre_Kirkegård
Arbejdspladsen for de ansatte i det gamle krematorium

I dagens Danmark ville Arbejdstilsynet nok ikke godkende dette rum som arbejdsplads, men dengang rummet var i brug, var man nok ikke så bevidst om udluftning m.m. Det gamle arbejdsbord, hvor de mange papirer skulle behandles, var absolut ikke til at indstille i højden, og jernbelægningen på bordet opfordrer ikke til ret meget hygge. Jeg kan alligevel forestille mig, at den første, som passede ovnen og brændingerne har befundet sig godt i denne kælder, fordi arbejdet nok har været nyt og spændende. Allerede på nuværende tidspunkt kan jeg godt afsløre, at der kommer en beskrivelse af arbejdet ved dette bord, når jeg tager fat på teksten om det nuværende krematorium i Randers.

Tilbage til nutiden

RustvognGodt tilbage i vores gård med en af vores smukke biler, tænkte jeg på, at det gamle krematorium burde bevares for eftertiden, men jeg har ikke løsningen på, hvordan man rejser penge til et sådant projekt.

Jeg synes bare, at den kulturarv og tradition og viden som vores forgængere har vist os, kunne udnyttes på en eller anden måde – og ikke bare stå til forfald. Efter min overbevisning burde der være stor interesse for kirkegårdsvandringer på Nordre kirkegård. Efter min mening burde Museum Østjylland overveje dette.

Nordre Kirkegård

Man kan jo stille et spørgsmål: Hvorfor er Nordre kirkegård antagelig ikke så interessant som Østre kirkegård i nogens øjne?

Monumenterne på Østre er naturligvis større og måske umiddelbart mere imponerende, men historierne om Nordre kirkegård er mange. Krematoriet på Nordre kirkegård var i 1959 den by i Danmark, som havde tredje flest ligbrændinger om året ifølge Dansk Ligbrændingsforening årsskrift fra 1960. Det gør da historien om det gamle krematorium særdeles relevant for nutidens Randers. Egentlig burde Museum Østjylland, samtidig med at de kunne arrangere de nye vandringer på Nordre kirkegård, overveje om ikke det gamle krematorium er bevaringsværdigt og som sådan kunne blive en del af museets rundvisninger?

Se også:

Randers krematorium før og nu del 1

Randers krematorium før og nu del 2

© Brdr. Oest Begravelsesforretning

Seneste indlæg

Ferietid

Ferietid

Ferietid er en dejlig, dejlig tid. Vi er mange, som elsker at rejse udenlands, når vi har ferie. Måske rejser vi sydpå til varme og

Selvmordstanker?

Selvmord – det store tabu

Selvmord er stadig et tabu i Danmark. Måske er en af grundene, at vi har svært ved at forstå, at man kan blive drevet så

Skovkirkegården ved Clausholm slot

Skovbegravelse

Fred, ro og skønhed er nøgleord for Clausholm Skovbegravelsesplads. De høje, slanke bøgetræer står vagt om de stille urnegravsteder, og her hersker naturen og ikke

Del:

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa