Genoplivning af mennesker

Genoplivning af mennesker

Førstehjælp, hjertemassage og sygehusenes beredskab til genoplivning er velkendte i Danmark. Mange mennesker har taget et førstehjælpskursus, og når man tager kørekort i Danmark i dag, er et førstehjælpskursus obligatorisk, men sådan har det ikke altid været.

Tidligere kunne man ikke genoplive mennesker på samme måde, som vi kan i dag, men idéen om at genoplive mennesker er måske ældre end vi går rundt og tror.

Genoplivning af druknede

Allerede i 1780 havde man tanker om genoplivning i Danmark. I en bog fra samme periode, ”Politisk lommebog til hvermands brug i daglige forefaldende haandteringer, samt modebog” finder man en beskrivelse til at genoplive en druknet – eller i hvert fald til at gøre forsøget:

”Hvis man finder en druknet, skal man lægge ham på venstre side, tage de vaade klæder af ham og bedække ham paa venstre side med tørre sengeklæder eller et hestedækken, hvorefter man gnider, børster eller skurer hans hoved, bryst og fodsaaler, især omkring hjerte og ribben.
Man holder derefter et genemskaaret løg eller et stykke peberrod op under næsen paa den druknede og derefter blæses tobaksrøg fra en pibe eller snustobak fra en fjedervinge op i hans næse.
Saa aabner man hans mund, renser den med fingrene for skarn og slim og blæser frisk tobaksrøg ind i munden medens en anden gnider hans bryst.
Hvis dette ikke virker, kan man benytte et kraftigt middel, nemlig at blæse tobaksrøg op i endetarmen paa ham – dette sker dog lettest ved hjælp af et rør eller en pibe”

pibe

Jo tak, det skulle jeg mene – et rør er at foretrække. Denne metode blev i øvrigt officielt anerkendt i England tilbage i 1767….

Tilbage i 1905 var man i Norge dog blevet lidt klogere – måske. Her blev der udgivet en førstehjælpsbog til den norske hær, hvor kunstigt åndedræt beskrives således:

”Træk tungen kraftigt fremover og nedad for igen at lade den glide tilbage. Denne teknik gøres vedholdende med fast takt 15-20 gange i minuttet:”

toende

Varm aske

Man har også forsøgt sig med at anbringe varm aske og gløder på ofrets bryst, at piske folk tilbage til livet, man har rullet folk på tønder – hvis de var druknede – for at klemme åndedrættet tilbage i dem, ofrene er blevet hængt op i et stativ med hovedet nedad, og de er blevet spændt fast på hesteryg for derefter at blive trukket i trav. Idéerne har været mange, og nogle gange er det sikkert også lykkedes for redningsfolkene, og derfor er man blevet ved med at forsøge. Først under 2.verdenskrig begyndte tankerne om genoplivning – kunstigt åndedræt og hjertemassage/stød – at indfinde sig.

Kreativitet i dag

Også i dagens Danmark bliver der til tider udvist stor kreativitet i forhold til at vække folk til live igen. Alarmcentralen i Århus modtog et opkald fra en kvinde om en dybt bevidstløs mand, som befandt sig på et lille torv et sted i Århus. Lægebilen og en ambulance blev omgående sendt afsted med tændte sirener, men da de ankom, fandt de manden siddende aldeles frisk på en stol. Lægen og falckredderne undrede sig, men kvinden, som havde ringet, var også på stedet, og hun kunne fortælle, at manden ganske rigtigt havde været så dybt bevidstløs, at hun slet ikke kunne komme i kontakt med ham. Hun havde derfor ringet 112.

Mens hun afventede sundhedspersonalets ankomst, var hun begyndt at kigge i sin håndtaske for at se, om hun dog ikke havde noget, der kunne hjælpe manden. Hun fandt en dåse Tigerbalsam, som dufter kraftigt af mentol og bruges til at lindre muskelsmerter. Resolut havde hun taget den bevidstløse mands finger, stoppet den godt ned i dåsen, så manden fik en masse Tigerbalsam på fingeren, og dernæst havde hun proppet mandens finger op i hans næse. Så var manden vågnet med et spjæt, og alt var vel. Sundhedspersonalet fik et godt grin, og dagens joke blev, om de nu også, ud over hjertestarteren, skulle til at køre rundt med Tigerbalsam i bilerne.

Hjertestarteren og pacemakeren

Opfinderen af den første hjertestarter var i øvrigt Dr. Paul Zoll. Han var medicinsk officer for England under anden verdenskrig, og som sådan så han naturligvis mange krigsskadede soldater. Han var én af de læger, som blandt andet forsøgte at fjerne skudfragmenter fra de sårede, herunder også ved operationer i hjertet. Det var gennem dette arbejde han begyndte at interesse sig for hjertets funktioner.

Efter krigens afslutning begyndte Dr. Zoll at forske i hjertet. Han var interesseret i, om man på en eller anden måde kunne stimulere hjertet uden at skære i patienten først. I 1952 lykkedes det for ham at genoplive to mænd ved at sætte elektroder på deres brystkasser. Den ene mand overlevede desværre kun i tyve minutter efter sit hjertestop, men den anden levede i 11 måneder efter den elektriske stimulering.

Nu var idéen til pacemakeren født, og i 1960 blev Dr. Paul Zoll den første, som kunne levere en fuldt funktionsdygtig indvendig pacemaker. Dr. Zolls videre forskning ledte senere til en form for hjertestarter, som vi kender dem i dag og er også forløberen for den moderne EKG-måler, som måler hjerterytmen hos patienter.

Læs også om ambulancens historie

Hvis du gerne vil vide mere om Dr. Paul Zoll og hans arbejde

© Begravelsesforretningen Brdr. Oest

Seneste indlæg

Fremtidsfuldmagt

Fremtidsfuldmagt

I september 2017 trådte en ny lov i kraft; loven om en fremtidsfuldmagt. Denne lov er et tilbud til alle borgere i Danmark, men den

Din livshistorie

Din livshistorie

Har du tænkt på at skrive din livshistorie? Vil du gerne efterlade viden om dit liv til nogen? Men ved du ikke, hvor og hvordan

Sorg som glæde

Sorg som glæde

Sorg kan være smertefuld: smertefuld som i næsten uudholdelig. Når man lige har mistet et elsket menneske, kan sorgen være så rå, at man føler

Veteranbreve

Hvad vil du fortælle dine kære?

Hvis en af dine kære døde pludseligt, ville du så stå tilbage med en masse spørgsmål såsom: ”Gjorde jeg det godt nok, vidste han/hun, at

Del:

Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa

Ebeltoft og Omegn

Ebeltoft