De gamle kirkegårde i Randers – Østre Kirkegård

Kirke

Østre_Kirkegård_RandersNår man læser i ”Randers købstads historie udgivet af Randers Byråd i jubilæumsåret 1952”, redigeret af Poul v. Spreckelsen, opdager man, at Randers før reformationen havde mange kirkegårde i brug, og det er ikke dem alle, man kan sætte årstal på.

Det virker som om, der har været en periode, hvor man ved at sætte en spade et stykke ned i jorden næsten uvægerligt stødte på gamle kranier og skeletdele. Disse gamle grave var/er spredt over det meste af Randers centrum og vidner om de mange gamle og overfyldte kirkegårde. I flæng kan nævnes den gamle Sct. Clement Kirkegård, grave ved Helligåndshuset, Sct. Laurentii Kirkegård, klosterkirkegårdene og den store Sct. Mortens Kirkegård.

Begravelse af de fattige

Tilbage i tiden var det almindeligt, at de velhavende fik gravplads inde i en af kirkerne mod en fyrstelig betaling, men de mindre velhavende skulle jo også begraves et sted, og det betød, at ligene flere steder lå i flere lag. Pastor Galthen, residerende kapellan ved Sct. Morten Kirke, sukkede i 1802 over den omtumlede tilværelse ligene førte med genopgravninger og genbegravelser og manglen på respekt for de afdøde og de pårørende, og han udtrykte et stort ønske om en ny kirkegård med mere plads.

Den nye kirkegård

Østre_Kirkegård_RandersOmsider var ventetiden forbi, og i 1811 fik byen Randers den nye Østre Kirkegård uden for byen; nærmere bestem d. 2. september, og i 1820 blev de sidste af de gamle kirkegårde i byen planeret efter at have ligget ubrugte hen.
Den nye kirkegård, som oprindelig hed Dødsmindet, blev indviet med pomp og pragt. Der var militærparade, musik, deltagelse af byens spidser og det menes, at der var omkring 3.000 mennesker til stede. Den første begravelse på kirkegården var af stathauptmand Rasmus Welling, 1752-1811. Rasmus Welling var en kendt borger i Randers, og der eksisterer stadig mennesker med efternavnet Welling i Randers området.

Fire slags jord

Østre_Kirkegård_RandersDengang Østre kirkegård blev oprettet, havde man stadig fire slags jord. I hvilken jord du blev begravet afhang af din status og rigdom. De fattigste blev begravet i det man dengang kaldte kategori fire jord – og de rigeste blev naturligvis begravet i første klasses jord. Dette system fungerede helt op til århundredeskiftet, og man kunne efter sigende tydeligt se forskellen, fordi fattiggravene havde simple trækors, og de riges/fornemmes grave havde sten og måske endda en form for afgrænsning af gravstedet fx i form af en kæde.

Mindesten_Østre_Kirkegård_RandersVed nedlæggelsen af kirkegården rundt om Sct. Mortens Kirke valgte man at samle de mange, gamle knogler ind og genbegrave dem på den nye Østre Kirkegård. Også knoglerne fra den gamle Sct. Laurentii, en gammel pestkirkegård, blev genbegravet på Østre Kirkegård i 1860, og der står en sten til minde om de afdøde den dag i dag. Og så sent som d. 9. maj i år skrev Randers Amtsavis om genbegravelse af 10 kubikmeter knogler pga. bygningen af det nye sakristi ved Sct. Morten Kirke svarende til otte gravsteder.

Berømte borgere

I 1919 fik byen en Assistens kirkegård mere, Nordre Kirkegård, og derfor skiftedes det oprindelige navn, Dødsmindet, navn til Østre Kirkegård.

Sven_Dalsgaard_gravsted_Østre_Kirkegård_Randers

I det hele taget er Østre Kirkegård præget af meget historie og mange berømte mennesker ligger begravet her. Ser man i kommunens pjece om kirkegården er Østre hvilested for mennesker som bl.a. Hermann Stilling – æresborger i Randers, Johan Ankerstjerne – købmand og Sven Dalsgaard – kunstner. I pjecen er også en liste over nogle af de mange symboler, som kan ses på gravstenene og deres betydning.

Muslimsk gravplads

Østre_Kirkegård_RandersSom det seneste skud på stammen i historien om kirkegårde i Randers har Østre Kirkegård fået en muslimsk afdeling. Her er ikke begravet så mange endnu, men det kommer nok, efterhånden som kendskabet til denne del af kirkegården breder sig.

Om sommeren kan man bestille billet til en kirkegårdsvandring med Tina Knudsen Jensen fra Lokalhistorisk Arkiv, og denne oplevelse kan jeg varmt anbefale. Tina er meget vidende og en dygtig fortæller, og man føler virkelig, man bliver klogere på denne del af Randers’ kulturhistorie, som Østre Kirkegård jo er, og desuden får man lov til at se det smukke kapel indvendig fra.

(Sort/hvide fotos er venligst udlånt af Kirkegårdskontoret)

Seneste indlæg

Ny kulturarv sat i verden

Mange af os har rigtig dårlige minder fra denne coronatid, men her kommer en idé til at gøre noget positivt med familien derhjemme. Danske børn

Gå en tur

Foråret er over os

Foråret er over os, og selv om det stadig er koldt om natten er der mange dage, som er egnede til en gåtur i en

Din tablet kan bruges mod ensomhed

Røde Kors

Røde Kors arbejder jo som bekendt med mange ting. Vi kender dem og deres logo fra medierne og fra diverse landsindsamlinger, men vidste du også,

Musvitten synger forår

Forår i luften

Der er forår i luften. I dag d. 4.februar er dagen tiltaget med 1 time og 42 minutter her i vores område. Det lyder måske

Del:

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa