Et fint farvel – Grenaa

Bedemændene i Et fint farvel i Grenaa

I Markedsgade i Grenaa sidder indehaver Jan Nørager Sørensen sammen med Mads Svith Bengtsen og Helga Olafsdóttir Simonsen. De tre udgør bedemændene i Et fint farvel – Grenaa (I kender os nok bedst som Nanny S. Kristensens Eftf. og Søren Røndes Eftf.).

Udover forretningerne i Grenaa og Ebeltoft driver søskendeparret Jan og Hanna Nørager Sørensen også begravelsesforretningerne Brdr. Oest (Randers), Bastrups Eftf. (Hadsund) og Glerups Eftf. (Allingåbro).

I efteråret 2021 overtog Jan og Hanna også Ebeltoft og Omegns Begravelsesforretning, og med denne udvidelse er forretningerne nu bundet sammen under et fællesnavn – nemlig ”Et fint farvel”.

Kører bedemænd bare rundt i en rustvogn?

Primært forbinder de fleste af os nok bedemænd med nogle, der er iført mørkt tøj, hjælper med det praktiske, og så kan vi heller ikke komme udenom rustvognen. Det er noget af dette, der signalerer hvad en bedemand er, men hvad er en bedemand så mere? Som Jan påpeger, ”så er det vores opgave at gøre en positiv forskel i en meget vanskelig situation” og i sidste ende opsummerer det nok også, hvad den vigtigste opgave som bedemand er. Det er dermed bedemandens opgave at hjælpe de pårørende i en situation, der kan være uoverskuelig – og det er det, vi hver dag forsøger at leve op til. Og hvem er de bedemænd så, som du en dag kan få brug for?

Jan Nørager Sørensen – uddannet bedemand og indehaver

Jan Nørager Sørensen
Jan Nørager Sørensen

Jan er født i 1969, bor i Grenaa med sin hustru Anja. De har sammen tre voksne børn og 3 børnebørn. Anja er i øvrigt blomsterdekoratør og arbejder i Blomsterværkstedet i Grenaa.


Jan er oprindeligt uddannet mekaniker, men blev efter endt læretid ansat på Novopan Træindustri i Pindstrup. I 2003 blev Jan hentet “hjem” til sin fars forretning som bedemand. Året før havde Jan og Hannas far nemlig købt en begravelsesforretning i Randers, hvor der var brug for ekstra hjælp. Dette blev begyndelsen på et helt nyt kapitel i Jans arbejdsliv. I 2009 flyttede Jan og Anja familien til Grenaa for at dedikere sig 100% til livet som bedemand i området.

“Det vigtigste for mig er at have for øje, at det er vores opgave at forsøge at gøre en positiv forskel i en meget vanskelig situation.”

Mads Svith Bengtsen – uddannet bedemand

Mads Svith Bengtsen
Mads Svith Bengtsen

Mads er født i 1975 og har været bedemand siden 1. marts 2020. Mads bor i Grenaa med sin hustru Pernille, og de har to børn.


Mads er oprindeligt uddannet butiksslagter og har arbejdet i mange år indenfor sit fag. Mads har også været lastbilchauffør i flere år, og har kørt både i og udenfor Danmark. For at få mere tid til familien, valgte Mads at sadle om og arbejdede som renovationsmedarbejder i de sidste 5 år, inden han blev bedemand. En lille bonusinfo er, at Mads i sine unge dage var en særdeles talentfuld golfspiller, hvorfra nogle af jer måske kender ham også.

“Det er vigtigt for mig, at de familier vi møder føler sig trygge og kan stole på os. Alle familier er forskellige og det gælder om, at møde dem med respekt”.

Helga Olafsdóttir Simonsen – uddannet bedemand

Helga Olafsdóttir Simonsen
Helga Olafsdóttir Simonsen

Helga er født i 1969 og har været bedemand siden 1. april 2020. Hun bor i Ryomgård med sin mand Kaj og de har tre børn.

Helga er færing, og har boet i Danmark siden 1996. Før hun blev bedemand arbejdede hun som social- og sundhedsassistent i ældreplejen, heraf de sidste 12 år på et plejecenter i Syddjurs kommune. Det var blevet tid til at prioritere anderledes, og dette skifte har været det rigtige for Helga.

“Det betyder meget for mig at vise omsorg for de mennesker, der kontakter os i en svær tid. Vi vil gøre vores allerbedste i mødet med hver enkelt, da vi får vist en stor tillid”.

Mads og Helga påbegyndte begge uddannelsen som bedemand i Danske Bedemænd i 2020, og de blev begge examinerede bedemænd i juli 2021.

Vi vil gerne møde mennesker i en svær tid med respekt

Udover at køre rustvogn, er der mange opgaver forbundet med at arrangere en begravelse: lige fra samtaler med de pårørende til annoncer i de lokale aviser. Som jeres bedemænd vil vi gerne møde mennesker i en svær situation med respekt. Familier er forskellige og for os handler det om at tage hensyn til dette samtidig med, at vi vil gøre vores bedste for, at familierne føler sig set og hørt. Vi vil gerne være behjælpelige med at skabe ro i en kaotisk tid – og oplever tit, at når vi tager hånd om de praktiske ting, får familien tid til at være der for hinanden.

© Et fint farvel

Seneste indlæg

Tid er relativ

Tid er et relativt begreb

Tiden er en underlig størrelse. Et minut består af 60 sekunder. En time består af 60 minutter, men et døgn består af 24 timer. Vi

Juletraditioner

Kalenderlyset har holdt sit indtog på mange danske borde, men vidste du, at lyset fylder 80 år præcis i år? Og vidste du, at man

Begravelse i skoven

Skovbegravelser

Vil du gerne vælge trækroner som din endelige udsigt? Vil du have din urne sat ned i en skov? Over hele landet findes der nu

Børnetestamente

Børnetestamente

Har du børn under 18 år, og har du overvejet, hvad der sker med dem, hvis du falder bort ved for eksempel en trafikulykke? Som

Del:

Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa

Ebeltoft og Omegn

Ebeltoft