Dødens historie – del 3

Dødens_historie
Statue_Dronning_Victoria
Statue af dronning Victoria

Indførelse af kremering i Danmark

I slutningen af 1800 tallet begyndte man at diskutere en ny form for begravelse; kremation. Debatten om den nye form for begravelse, kremation, førte til kamp mellem lægerne i Danmark, idet der var en konkurrerende sygdomsforståelse. Nogle læger mente, at smitte af sygdomme skete gennem luften, mens andre læger mente, at smitte fremkom ved direkte kontakt. I udlandet rasede debatten om kremation også. Den engelske Dronning Victorias livlæge, Sir Henry Thompson, (1820-1912), udgav i 1874 en artikel, hvori han sagde, at de døde jo alligevel ikke kunne forholde sig til noget, som gjorde, at man skulle tage hensyn til dem. Samme læge havde omhyggeligt undersøgt, hvor meget der kunne spares på Englands budget til indførsel af gødning ved at brænde afdøde og sprede asken på markerne i landbruget – og her var tale om virkelig store summer – men denne idé blev dog ikke gennemført.

Danske ligbrændingsforeninger

Herhjemme blev der oprettet foreninger for ligbrænding, og Ferdinand Levinson var formand for Foreningen for Ligbrænding. Han brugte hygiejne som det vigtigste argument og lavede undersøgelser af, hvordan kirkegårdene kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko for befolkningen. Til et af foreningens møder d. 31. marts 1881 fremvistes asken af en hund og en kat for at vise, hvordan legemet så ud efter en kremation.

Den første kremering af en svensk tugthusfange

Den første egentlige kremation i Danmark fandt sted i København på Nyelandsvej d. 13. september 1886. Den afdøde var en tugthusfange fra den svenske by Lund, som havde taget sit eget liv, og asken fra den afdøde skulle returneres til Lund. Kremation var stadig ulovlig på dette tidspunkt, og det var dermed forbundet med fare for både kusk og deltagere i kremationen, men kremationen blev gennemført i hemmelighed, og asken blev returneret til byen Lund.
Det argument, som omsider overbeviste retten om at give tilladelse til ligbrænding, var argumentet om selvbestemmelse, altså at man selv burde have lov til at bestemme, hvad der skulle ske med éns legeme efter døden. I 1892 blev det derfor vedtaget i Danmark, at det var lovligt at blive brændt og derefter bisat.

Første kremering af danskere

Da først loven om ligbrænding var vedtaget, kunne alle over 18 år, som havde nedskrevet deres ønske og var ved deres forstands fulde brug, blive brændt, såfremt de blev lagt i en tilloddet zinkkiste. De danske præster i folkekirken kunnen nægte at være med til en ceremoni for en afdød, som skulle kremeres. Først i 1894 begyndte præsterne at deltage i en ceremoni ved ligbrænding; det år blev der brændt 13 mænd og to kvinder. I 1895 blev der brændt 11 mænd og otte kvinder, og i 1898 blev den første urne sat i jorden i Århus på den gamle kirkegård Søndre Kirkegård. Urnen indeholdt asken af skibsfører Johannes Bærentzen, og den blev sat ned i familiegravstedet uden ceremoni.

Nutidens kremering

I dag er det en naturlig ting med kremation for mange af os, men det er dog stadig mest almindeligt i byerne. Ved en kremering brændes kisten, som ikke længere er en tilloddet zinkkiste, med den afdøde i et krematorie. Blomster og evt. anden dekoration er fjernet fra kisten, ligeledes fjernes en evt. pacemaker. Temperaturen i en dansk krematorieovn når op på 11-1300 grader, og det tager ca. en times tid at brænde en afdød. Asken sigtes og evt. knoglestumper knuses, hvorefter asken anbringes i en forseglet urne påført et nummer og navnet på den afdøde. En forveksling er således ikke mulig.

Hvad bringer fremtiden?

Hvad fremtiden bringer, ved vi endnu ikke, men allerede nu eksperimenteres der med frysetørring af lig i Sverige. Det er ikke lovligt endnu, men det siges at være en mere miljøvenlig løsning end traditionel begravelse eller kremering, da afdødes krop hurtigere formulder til ingenting.

Urner
Danske urner er biologisk nedbrydelige, og de findes i mange farver og former

Af andre muligheder kan nævnes i flæng, (efter kremering) – Bliv plantet i en forseglet beholder og giv næring til et bestemt træ, bliv skudt ud i rummet, bliv sat sammen med fyrværkeri og bliv spredt på denne måde, mens du leverer underholdning til andre, bliv sendt op med helium ballon til den øvre atmosfære, hvor du fryser og dermed spredes over kloden, bliv indstøbt i cement og bliv brugt til at genopbygge et koralrev, bliv omdannet til et timeglas, bliv omdannet til en diamant, bliv blandet op med maling og brugt på et billede, bliv brugt som blyet i en blyant, bliv indlejret i et mundblæst glas, bliv lavet til en LP plade, bliv anvendt i tatoveringsblæk, bliv indfattet i farvestrålende blyindfattet glas, bliv indfattet i kugler/patroner, bliv spredt fra et fly, bliv spredt på en vinmark og dermed optaget af vinstokkene og videre til vinen, som drikkes af andre, bliv en del af en frisbee, bliv brugt til et mindesmykke, bliv lagt ind i en brevvægt – ja, når man leder lidt på internettet er mulighederne nærmest uendelige; i U.S.A. altså!

Læs mere her:

Dødens historie – del 1

Dødens historie – del 2

© Brdr. Oest Begravelsesforretning

Kildeangivelse

”Om døden” af Jørgen L. Thomsen (red.) fra FADL’s forlag 2011
”Ligbrænding og lægerne” af Anna Sommer fra ”Bibliotek for læger” Juni 2010
”Livet på kirkegårdene” af Gitte Kjær
”Journalen 2009” Lokal- og kulturhistorisk tidsskrift nr. 3
”Religiøse skikke omkring døden” af Lucy Rushton
”Døden må vi leve med” af Ernst Jensen og Karen Akhøj
”Til jord skal du blive…” af Birgitte Kragh

+ Internetsider:

http://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/s%C3%A5dan-blev-kristendommen-indf%C3%B8rt-i-danmark

http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Ved_afgrundens_rand/Pest_over_Danmark/De_bef%C3%A6ngte

http://www.kristendom.dk/kirkehistorie/10-vigtigste-ting-om-reformationen

http://www.kristendom.dk/luther

http://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/s%C3%A5dan-blev-kristendommen-indf%C3%B8rt-i-danmark

Seneste indlæg

Ferietid

Ferietid

Ferietid er en dejlig, dejlig tid. Vi er mange, som elsker at rejse udenlands, når vi har ferie. Måske rejser vi sydpå til varme og

Selvmordstanker?

Selvmord – det store tabu

Selvmord er stadig et tabu i Danmark. Måske er en af grundene, at vi har svært ved at forstå, at man kan blive drevet så

Skovkirkegården ved Clausholm slot

Skovbegravelse

Fred, ro og skønhed er nøgleord for Clausholm Skovbegravelsesplads. De høje, slanke bøgetræer står vagt om de stille urnegravsteder, og her hersker naturen og ikke

Del:

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa