Danske kirker i udlandet

Danske kirker i udlandet

De danske kirker i udlandet startede som sømandskirker tilbage i 1868, da den første præst blev sendt til Hull i England. Siden dengang spredte kirkerne sig til mange lande og var det faste holdepunkt for mange sømænd verden rundt. Her kunne sømændene ikke alene komme i kirke; de kunne også få en privat og fortrolig samtale med en præst og deltage i det fællesskab, der var omkring kirken.

I løbet af årenes gang ændredes sømænds liv sig markant. Nu er det jo mest store containerskibe, der besejler verden have, og der er ikke samme behov for en kirke til sømænd. Men der er stadig stort behov for danske kirker i udlandet til de mange familier, som hvert år rejser/flytter til udlandet.
Der findes danske kirker i Europa, Australien, New Zealand, Mellemøsten, Asien, Nordamerika og Sydamerika. Hele 48 forskellige steder i verden findes der danske kirker og endnu flere steder udføres der kirkelige handlinger en gang imellem, hvor en præst fra ét sted dækker kirkelige handlinger flere steder.

anchor 2197933 640

Alle disse steder står præsten til rådighed ved ønsket om en samtale eller anden bistand for de mange mennesker som hvert år kommer galt afsted på den ene eller den anden måde. Præsterne er tit bindeleddet mellem den syge/afdøde i udlandet og de pårørende hjemme i Danmark. Alene i Thailand havde den udsendte præst 115 sager i 2021 skriver Kristelig Dagblad; altså sager hvor der har været en dansker involveret i Thailand.

Alt dette skal naturligvis finansieres på en eller anden måde. Hovedparten af præsternes løn er betalt af organisationen Danske Sømands- og Udlandskirker, men en stor del af kirkernes arbejde skal betales af de enkelte menigheder. Dette gøres blandt andet ved hjælp af støtte fra fonde og afholdelse af diverse arrangementer såsom julebasar, koncerter, indsamlinger og genbrugsbutikker. Ser man for eksempel på den danske kirke i London afholdt de et såkaldt ”Danish Fair” i maj i år. Her donerede folk ting til boderne og overskuddet går til menighedens arbejde.

church 937151 640

Som dansker i et fremmed land kan man have stor fornøjelse af den danske kirke. I kirken kan du få danskundervisning, være sammen med andre danskere, deltage i aktiviteter, måske få dine børn i legestue, være sammen med andre danske forældre og snakke med dem om de udfordringer dine børn møder og i den danske kirke i London kan du sågar deltage i en bogklub.


Hvis du planlægger et ophold i udlandet, kan du måske overveje, om der findes en dansk kirke i nærheden af der, hvor du skal være. Du kan finde en liste over kirkerne her

© Et Fint Farvel

Seneste indlæg

Tid er relativ

Tid er et relativt begreb

Tiden er en underlig størrelse. Et minut består af 60 sekunder. En time består af 60 minutter, men et døgn består af 24 timer. Vi

Juletraditioner

Kalenderlyset har holdt sit indtog på mange danske borde, men vidste du, at lyset fylder 80 år præcis i år? Og vidste du, at man

Begravelse i skoven

Skovbegravelser

Vil du gerne vælge trækroner som din endelige udsigt? Vil du have din urne sat ned i en skov? Over hele landet findes der nu

Børnetestamente

Børnetestamente

Har du børn under 18 år, og har du overvejet, hvad der sker med dem, hvis du falder bort ved for eksempel en trafikulykke? Som

Del:

Brdr. Oest

Randers

Nanny S. Kristensen Eftf.

Grenaa

Bastrups Eftf.

Hadsund

Glerups Eftf.

Allingåbro

Søren Røndes Eftf.

Grenaa

Ebeltoft og Omegn

Ebeltoft