I mange, mange år måtte lægerne rykke ud til syge eller tilskadekomne patienter. Desværre var det ofte for sent, for når lægerne nåede frem, var døden mange gange indtrådt. Da koleraen ramte London med mange dødsfald til følge, begyndte man at transportere de syge i hestetrukne køretøjer, så de syge kom til lægen og ikke omvendt. Dette var tidsbesparende, og det betød også, at lægerne kunne behandle flere patienter.
Napoleon
Ambulancer var dog på dette tidspunkt ikke et ukendt begreb i Europa. Allerede sidst i 1700-tallet blev der transporteret soldater til felthospitaler i hestetrukne køretøjer hos Napoleon på slagmarkerne. De havde fundet ud af, at det var lettere at behandle soldaterne på et fælles sted i stedet for, at lægerne skulle rykke ud midt under et slag, eller at de sårede først kunne blive behandlet efter slaget.
I Danmark så de første ambulancer dagens lys sidst i 1800-tallet. Det var naturligvis i København, dette foregik, og i begyndelsen havde ambulancerne fast plads på nogle af byens politistationer. Der var syv hestetrukne vogne uden heste, så den politimand, som skulle køre med i ambulancen, måtte ud og låne heste hos den lokale vognmand, når ambulancen skulle ud. I disse første ambulancer var der plads til forbindinger m.m. og to patienter. De blev flittigt brugt og gav senere anledning til, at Sophus Falck investerede i den første automobilambulance i 1908. På dette tidspunkt havde chaufføren i ambulancerne ikke nogen reel uddannelse, som de har i dag. De havde fået en meget kort uddannelse, men først i 1992 kom Sundhedsministeriet med en lang række krav til ambulancerne.
Special ambulancer
I region Midtjylland er der i dag i alt 69 ambulancer, som er klar til at rykke ud til patienter. En af ambulancerne er specielt designet til nyfødte og to af dem er designet til sengeliggende eller tunge patienter. Der er to mennesker med som personale i ambulancerne. En af dem skal være uddannet ambulancebehandler eller paramediciner og den anden almindelig redder.
Video om det at være ambulanceredder
I øjeblikket arbejde der på at oprette en ny redningsstation i Randers syd. Ambulancerne skal dække Grenaa og Djursland bedre, end de er dækket i dag. To ambulancer og to køretøjer til transport af liggende patienter og selvfølgelig mandskabet til disse skal holde til her.
Ambulancernes indhold
I dag indeholder en ambulance en masse udstyr, som kan hjælpe patienterne og også redderne. Der er en båre, som er indrettet sådan, at redderne ikke skal løfte patienten ind i ambulancen. Der er ilt, hjertestarter, pulsmåler og andre apparater til undersøgelse af patienten, og redderne har en taske med diverse medicin, som de kan give efter råd fra en læge. Alt dette betyder, at redderne kan starte en behandling på skadestedet, og de kan undersøge patienten og give skadestue/sygehus besked om patientens tilstand. Derfor skal du ikke blive overrasket, hvis en ambulance ikke kører med det samme, når patienten er kommet ind i ambulancen.
Ud over ambulancerne har vi i Danmark også akutlægebiler. I bilerne er der en narkoselæge og en ambulancebehandler, som også er uddannet lægelig assistent. Det er ambulancebehandleren, som kører lægebilen. På den måde kan lægen eventuelt køre med i ambulancen til hospitalet, hvis det vurderes at være nødvendigt. Man kan sammenligne en akutbil med en rullende hospitalsafdeling. Bilens udstyr kan meget mere end ambulancens udstyr; blandt andet kan lægen fra akutbilen lægge folk i respirator, hvis det skønnes nødvendigt. Region Midtjylland har i alt 10 akutlægebiler.
Grunden til at både ambulancer, lægebiler og ambulancehelikoptere har de farver, som de har er, at de skal kunne ses tydeligt i trafikken, når de kommer med stor hastighed. Man har ladet sig inspirere af ambulancers farver i England, og ud over dette har hver region sit eget logo på deres ambulancer, lægebiler og helikoptere.
Læs også gerne om døden historisk set og om kirkegården som arbejdsplads:
©Begravelsesforretningen Brdr. Oest
