Bedemand Randers Brdr. Oest Begravelse
Når du skal planlægge den bedste afsked
Det kan være en kaotisk tid, når man skal planlægge afskeden for en af sine kære. Vi vil gerne hjælpe jer med at få overblik. Der skal skabes et så stort mentalt overskud, at I kan få taget afsked, som I gerne vil.
Medlem af Danske Bedemænd
Som medlem af brancheforeningen Danske Bedemænd, er vi underlagt et sæt etiske og faglige regler, der sikrer en god kvalitet.
Vi kan kontaktes pr. telefon døgnet rundt
Vi vil gerne hjælpe jer med at arrangere begravelsen for jeres kære. Hvis der opstår nogle spørgsmål til det, vi har skrevet eller til nogle helt andre emner, så er I velkommen til at ringe eller maile til os.
Hvad gør vi nu?
Hvad gør man, når man oplever at miste én af sine kære? Hvem skal du anmelde et dødsfald til? Hvad skal du forberede? Kan du søge begravelseshjælp? Hvad betyder de forskellige ord?
Priser
Kister, urner og rustvogn
Byens ældstebegravelsesforretning
Som så mange andre begravelsesforretninger er Brdr. Oest opstået i forbindelse med et snedkerværksted. Snedkermester Alfred Oest åbnede tilbage i 1938 begravelses-forretningen i forbindelse med snedkerforretningen i Brødregade i Randers.
I 1964 flyttede forretningen til Hadsundvej 53, og den skiftede navn til Brdr. Oest. Viggos bror, Preben Oest, var kommet hjem fra USA. De to brødre drev nu forretningen sammen, og Prebens ægtefælle hjalp også til. Forretningen blev i 1976 flyttet til den nuværende adresse på Hadsundvej 61.
Den ældste bror Viggo Oest døde i 1997. På det tidspunkt blev Bent Møller Sørensen ansat som bedemand i forretningen. I 2002 fyldte Preben Oest 75 år, og det var således tid til yngre kræfter, og Bent Møller Sørensen overtog derfor forretningen i oktober 2002. Bent har fungeret som bedemand siden 1991.
Gennem mange år var Brdr. Oest den ene af to begravelsesforretninger, der eksisterede i Randers. Forretningen har gennem årene fulgt med udviklingen og har i dag næsten 80 års erfaring i faget. I 2003 udvidede Bent Sørensen forretningen til også at omfatte Bastrups Eftf. i Hadsund. De to forretninger drives i dag sammen af søskendeparret Hanna og Jan Nørager Sørensen. Søskendeparret overtog forretningerne fra deres far i 2014.
Mød vores medarbejdere
I vores forretninger er vi en gruppe af medarbejdere, som hver dag forsøger at gøre en forskel for de familier, der kontakter os. Vi er stolte af vores ansatte og vil gerne præsentere, hvem I vil møde, når I kontakter os. Vi arbejder på tværs af forretningerne, men er som hovedregel tilknyttet én af forretningerne.
Jan Nørager Sørensen
Exam. bedemand og indehaver
“Det vigtigste at have for øje er, at det er vores opgave at forsøge at gøre en positiv forskel i en meget vanskelig situation.”
Hanna Nørager Sørensen
Exam. bedemand og indehaver
“Det bedste er at gøre en forskel. På grund af min fars arbejde er jeg vokset op med den fornemmelse for, og forståelse af, at vores fornemste opgave er at stille os til rådighed for de pårørende. Familierne viser os en stor tillid, når de vælger, at vi skal hjælpe dem i en svær proces, og denne tillid skal vi honorere med omsorg og respekt.”
Bent Møller Sørensen
Bedemand
Bedemand For Bent er respekten for fagets traditioner vigtig og dermed naturligvis også respekten for de pårørende og deres ønsker i forbindelse med “Den sidste rejse”
Lisbeth Troelsgaard Jensen
Exam. bedemand
“Man har jo kun ét forsøg til at gøre tingene på en ordentlig måde – og det ene forsøg skal være det optimale.”
Karsten Stie
Exam. bedemand
–
Alex Palmkvist
Bedemand
–